Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Holbæk Kommune i tidsrummet 2025/10/13 til 2025/10/21.

Bil i brand – Skovvejen, Regstrup, Holbæk

Kl 15.53 kørte politi og brandvæsen til bil i brand på en nedlagt tankstation. Der skal nu undersøges, om branden kan være påsat. Politiet hører i den forbindelse gerne fra eventuelle vidner.

Brand – Bakkekammen, Holbæk

Kl 17.33 måtte politi og brandvæsen rykke ud til en ejendom, hvor en beboer havde forsøgt at fjerne bikuber i en krybekælder ved at sætte ild til dem. Brandvæsnet måtte skære en del af gulvet op for at kunne slukke ilden helt. En 73-årig mand på stedet blev sigtet efter beredskabslovgivningen.

Grundlovsforhør i sag om narkosalg – Roskildevej, Holbæk

Kl. 22.27 stoppede en patrulje rutinemæssigt en bil på Roskildevej i Holbæk. Føreren af bilen, en 40-årig mand fra Sorø, blev anholdt, da han viste sig at være narkopåvirket. I bilen fandt politiet poser med hvidt pulver, som viste sig at være kokain og ketamin og et større kontantbeløb.

Patruljen ransagede den anholdtes opholdsadresser, hvor der blev fundet yderligere euforiserende stoffer. Den 40-årige blev i alt sigtet for besiddelse af 126 gram kokain, 192 gram ketamin og 18 gram hash med henblik på videresalg. Den 40-årige bil blev beslaglagt efter de nye regler om konfiskation, da den har været brugt til en kriminel handling. Retten skal senere afgøre, om bilen kan endeligt konfiskeres.

Den 40-årige vil i dag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk kl. 13.00, hvor anklagemyndigheden vil begære dørlukning.

Påvirket bilist – Ringstedvej, Holbæk

Kl 01.10 standsede politiet en 26-årig mand, der blev skønnet til at være påvirket af stoffer og desuden havde han ikke førerret. Sigtet for begge dele.

Trusler med kniv – Teglværksvej, Jyderup, Holbæk

Kl 01.54 måtte en patrulje køre til en ejendom, hvor en 20-årig mand havde fremsat trusler mod flere beboere på stedet. Manden var i besiddelse af to knive og en peberspray og desuden påvirket. På grund af mandens ophidsede tilstand blev han anholdt og taget med på politistationen og siget for trusler og våbenloven og knivloven.

Ulovligt fiskeri – Munkholmvej, Holbæk

Kl 11.34 fik politiet oplysninger om, at der stod flere personer og fiskede fra Munkholmbroen til trods for at der fredningsperiode for ørred. En patrulje lagde vejen forbi og sendt folk væk fra stedet.

Uro – Jernbanevej, Holbæk

Kl 15.06 måtte politiet køre til en bar, hvor en 42-årig mand fra København var kommet op at skændes med bartenderen. Manden nåede selv at gå fra stedet, men blev vældig ophidset, da han stødte på politipatruljen og kastede bl.a. sine briller efter politifolkene, der på den baggrund valgte at anholde ham. Han blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen og for trusler mod politifolkene.

Indbrud i Perioden

Samsøvej, Holbæk

Skolelodden, Svinninge, Holbæk

Hostrups Have, Holbæk

Lammefjordsvej, Holbæk

Leddet, Holbæk

Del gerne dette