Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Holbæk Kommune i tidsrummet 2025/04/16 til 2025/04/29.

Brand i haveaffald – Mørkøv Kirkeby, Mørkøv – Holbæk

Kl. 15.03 kørte politi og brandvæsen til brand i en bunke haveaffald som havde spredt sig til nogle træer. Brandvæsnet fik hurtigt kontrol over ilden, og det tydede på, at branden var selvantændt.

Fodgænger påkørt – Industrivej, Tølløse, Holbæk

Kl 20.09 blev det anmeldt, at en 23-årig mand var blevet ramt af en bil, da han trådte ud på vejbanen. Bilen var ført af en 83-årig mand fra Tølløse. Den 23-årige fik mindre skader som følge af uheldet og blev kørt til sygehuset til behandling.

Færdselsuheld med påvirket bilist – Munkholmvej, Holbæk

kl 16.37 skete der et uheld, da en personbil ført af en 67-årig mand fra Herlev tog et højresving ind på Nordre Ryevej og i den forbindelse kom venstre om et helle-anlæg og ramte frontalt ind i en holdende bil ført af en 73-årig mand fra Skibby. En ambulance blev tilkaldt men der var ikke sket nogen personskade. Den 67-årige testede positiv for alkohol i en alkometertest og blev derfor sigtet og medtaget til udtagning af blodprøve.

Fører af varebil alvorligt kvæstet i solouheld – Tømmerupvej, Mørkøv – Holbæk

Kl. 23.12 kørte en varebil med en trailer bagpå galt på Tømmerupvej ud for Tømmerup i Mørkøv. Føreren af bilen, en 41-årig mand fra lokalområdet, havde mistet herredømmet over bilen og ramte en træ i siden af vejen. På traileren stod en minigraver og traileren hang en meter over jorden på et træ, da politiet kom frem.

Føreren af bilen sad fastklemt i varebilen og kom alvorligt til skade. Lægehelikopteren blev tilkaldt og han blev reddet ud og fløjet til behandling i kritisk tilstand. En 36-årig lokal mand var med som passager, og han blev kørt i ambulance til tjek på sygehuset, men han slap uden at kommet noget alvorligt til.

Bilinspektøren blev tilkaldt til at undersøge uheldsstedet. Vejen var afspærret mens uheldsstedet blev undersøgt. Meldingen var sygehuset var efterfølgende, at den 41-årige mand var stabil, men at han have pådraget sig alvorlige skader på underkroppen. Der blev udtaget en blodprøve af føreren af bilen, da der i bilen var tegn på indtagelse af alkohol.

Påvirket bilist – Valdemar Sejrsvej, Holbæk

Kl 15.30 standsede politiet en personbil ført af en 32-årig mand fra Holbæk. Der var mistanke om, at manden var påvirket af euforiserende stoffer og han ble derfor taget med til sygehuset til udtagning af blodprøve. Samtidigt viste det sig, at han også var frakendt retten til at føre bil. Sigtet for begge dele.

Udenlandsk butikstyv – Holbækvej, Jyderup – Holbæk

Kl. 15.30 ble ven 24-årig kvinde fra Polen tilbageholdt i et supermarked, hvor hun havde stjålet dagligvarer for 365 kr. Butiksdetektiven havde set hende putte varerne fra kurven ned i sin taske og forlade butikken uden at betale. En patrulje kørte til stedet, hvor kvinden blev anholdt og sigtet for butikstyveri, som hun erkendte. Sagen blev afgjort med en straksbøde, da kvinden ikke have bopæl i Danmark. Herefter blev hun løsladt.

Vold – Jernbanevej, Mørkøv, Holbæk

Kl 00.29 blev det anmeldt, at en 23-årig mand fra Kalundborg og en 24-årig mand fra Mørkøv på en bar havde haft en kontrovers med en gruppe på 3-4 mænd og hver havde fået et knytnæveslag. Politiet fandt frem til en lejlighed i området hvor man traf to mænd på 24 år som begge blev sigtet for vold. De to mænd fik desuden forbud mod at indfinde sig på baren igen.

Lørdag – søndag

Indbrud i Perioden

To-Bjerg, Uglerup, Holbæk
Hjortholmvej, Tølløse, Holbæk