Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Holbæk Kommune i tidsrummet 2024/08/26 til 2024/09/03.
Brand i bryggers – Søndermarken, Tølløse – Holbæk
Kl. 22.50 opstod brand i en villa i Tølløse, som var opstået i husets bryggers formentlig omkring et gasfyr. Ilden havde haft godt fat i bryggerset og der var røg i hele huset.
Husets beboere vågnede ved brandalarmen og kom selv ud. Ingen personer kom noget til. Brandvæsnet slukkede ilden og tjekkede for ildlommer i væggene. Huset blev røgskadet, og skadeservice måtte tilkaldes til at gøre rent. Brandstedet skal nu undersøges nærmere for at afklare brandårsagen.
Brand i lastbil – Skovvejen, Mørkøv, Holbæk
Kl 07.56 kørte politi og brandvæsen til melding om brand i en lastbil. Det viste sig at være tale om en lastbil med asfalt. Skovvejen var i forbindelse med slukningen spærret i østgående retning i en periode. En ny lastbil blev tilkaldt, som asfalten kunne blive læsset over i.
Cyklist og bilist stødte sammen – Ringstedvej/Tjørnedevej, Igelsø, Holbæk
kl. 08.58 skete et uheld ved Igelsø, hvor en 20-årig mand fra Odsherred kom kørende på cykel ad Ringstedvej. Cyklisten skulle svinge til venstre ad Tjørnedevej, men fejlbedømte en bagfrakommende bils hastighed og svingede ud foran bilen.
Bag rattet sad en 29-årig mand fra Holbæk, som ikke kunne nå at bremse, men påkørte cyklisten, som røg op på kølerhjelmen. Politi og ambulance kørte til stedet, hvor den 20-årige cyklist blev kørt til traumebehandling på sygehuset.
Politiet optog rapport om uheldet og afhørte vidner på stedet. Den 20-årige mand pådrog sig alvorlige skader efter sammenstødet, men hans skader var ikke livstruende.
Hash på stationen – Jernbaneplads, Holbæk
Kl. 16.35 var en patrulje forbi Holbæk Station, hvor de traf to unge mænd. Den ene, en 17-årig unge mand fra Holbæk, virkede påvirket af euforiserende stoffer, og blev fundet i besiddelse af 0,42 gram hash. Den 16-årige unge mand fra Odsherred, som han var i selskab med, havde ikke noget ulovligt på sig.
Patruljen lagde efterfølgende vejen forbi den 17-åriges hjem, hvor de fandt yderligere 58,12 gram hash. Han blev sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer, og hans forældre og de sociale myndigheder blev orienteret om sagen. Hashen blev beslaglagt og han vil senere høre mere fra politiet i sagen.
Knivloven – Valdemar Sejrsvej, Holbæk
Kl. 23.40 stoppede en patrulje en bil med tre yngre mænd i på Valdemar Sejrsvej i Holbæk. Da betjentene henvendte sig ved bilen kom en stærk lugt af hash fra kabinen, og en passager smed et jointskod ud af vinduet.
Alle tre mænd i bilen blev visiteret og bilen ransaget, men der blev ikke fundet euforiserende stoffer. Under bilens forsæde fandt betjentene en 18,5 cm lang kniv, som føreren af bilen, en 19-årig mand fra Holbæk, erkendte tilhørte ham. Han blev derfor sigtet for at overtræde knivloven, da han ikke havde et anerkendelsesværdigt formål til at besidde den. Han blev desuden testet med narkometeret, der viste negativt resultatet. De fik herefter lov at køre videre, men den 19-årige vil senere høre mere i sagen.
Lastbil tabte stabilgrus på kørebanen – Slagelsevej/Møllevej, Jyderup – Holbæk
Kl. 08.52 anmeldte en borger, at han netop have standset en lastbil, han havde kørt bagved. I forbindelse med kørslen var lastbilens lad begyndt at tippe, om lastbilen havde tabte ca. 6 m2 stabilgrus ned på kørebanen på en strækning på ca. 150 m, inden det lykkedes for bilisten at standse lastbilen og gøre chaufføren opmærksom på, hvad der var sket. Det viste sig, at bagsmækken var sprunget op. Det firma, der ejer lastbilen, sørgede for at rydde op på vejen, og lastbilen blev sendt til reparation pga. den defekte bagsmæk.
Manglende kørekort – Skovvejen, Jyderup, Holbæk
Kl 01.40 standsede en patrulje en personbil og det viste sig, at den 18-årige mand fra København, der var fører af bilen, ikke havde noget kørekort. Det viste sig desuden, at han havde en peberspray i lommen, så han blev også sigtet efter våbenloven. Ejeren af bilen blev desuden sigtet for at have overladt sin bil til en person, der ikke måtte køre den.
Narkokørsel – Skovvejen, Mørkøv, Holbæk
Kl. 22.30 sigtede og anholdt en patrulje en 45-årig kvinde fra Hvalsø, som kørte på Skovvejen i Mørkøv i narkopåvirket tilstand. Hun fik udtaget en blodprøve, hvorefter hun blev løsladt.
Narkokørsel på ulovlig motorcykel – Lyngvej, Jyderup – Holbæk
kl. 19.45 tændte en patrulje det blå blink for at standse en motorcykel, som kørte uden nummerplade i Jyderup. Motorcyklisten stoppede ikke i første omgang for politiets anvisning, men efter at have haft patruljen i hælede et stykke vej standsede han på Lyngvej. Den 50-årige mand fra Mørkøv havde ikke noget gyldigt motorcykelkørekort, motorcyklen var hverken indregistreret eller forsikret, og han var desuden påvirket af euforiserende stoffer. Ved en undersøgelse af motorcyklen blev det konstateret, at venstre ikke virkede. Han blev sigtet, anholdt og fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.
Påvirket bilist – Lundemarksvej, Holbæk
Kl 23.20 standsede en patrulje fra lokalpolitiet en varebil ført af en 45-årig mand fra Holbæk. I bilen var to passagerer. Den ene havde en joint på sig og den anden en smule amfetamin. Den 45-årige blev medtaget til udtagning af blodprøve på mistanke om, at han var påvirket over det tilladte.
Spirituskørsel – Vestergade, Tølløse – Holbæk
Kl. 00.33 sigtede og anholdt politiet en 25-årig mand fra Irak, som kørte spirituskørsel. Han blev stoppet på Vestergade i Tølløse, og en alkometertest viste at hans promille var højere end tilladt. Bilens ejer bor i Holbæk, og hun blev orienteret om sagen. Den 25-årige fik udtaget en blodprøve og afhørt med tolk på politistationen. Herefter blev han løsladt, og nu venter politiet på resultatet af blodprøven.
Uorden i nattelivet – Vestergade, Holbæk
Kl 03.40 blev en patrulje sendt til en 28-årig kvinde fra Odsherred, der råbte og skreg. Det blev vurderet, at det var nødvendigt at anholde hende og tage hende med på politistationen. I patruljevognen kom hun med flere trusler mod politipersonalet og forsøgte også flere gange at vride sig fri.
Vold – Dalvænget, Tølløse, Holbæk
Kl 19.50 måtte politiet rykke ud til en 17-årig mand fra Roskilde, der var blevet slået og sparket af 6-8 personer, der var stukket af fra stedet. En hundelufter havde set overfaldet og havde råbt gruppen an og truet med at slippe hunden løs, og det havde fået dem til at forsvinde mod nord ad stisystemerne. Den 17-årige blev kørt til behandling på sygehuset for sine skader. Han forklarede, at han havde mødt nogle, han kendte, og var kommet i slagsmål med dem. Politiet hører gerne fra vidner, der har set gruppen af maskerede unge mænd stikke af fra stedet.
Vold – Sofiemindes Alle, Holbæk
Kl. 21.50 anmeldte pårørende til en 14-årig dreng, at han blev blevet udsat for vold. Den 14-årige havde ventet på bussen ved busstoppestedet på Wegenersvej, da han blev overfaldet af 2-3 mænd, der havde slået drengen i ansigtet og sparket ham i ryggen i forbindelse med at de gik forbi busstoppestedet. De ukendte mænd havde slået den 14-årige i ansigtet med en knytnæve, så han faldt omkuld og efterfølgende blev han sparket i ryggen, hvorefter de fremmede mænd forsvandt fra stedet.
Gerningsmændene beskrives som 19-20 år, ca. 180 cm høje og lyshårede. De var iført sorte hoodies og sorte joggingbukser og sorte jeans. Kontakt politiet på 114, hvis du har oplysninger i sagen.
Den 14-årige blev kørt på skadestuen efter overfaldet og blev behandlet.
Vold – Svinninge, Holbæk
Kl 00.11 blev det anmeldt, at en taxichauffør var blevet overfaldt med flere slag og spark, mens han sad i sin hyrevogn. Overfaldsmanden skulle være en 20-årig lokal mand, der var på vej hjem med taxien. Da hans dankort ikke virkede, blev han sur og det endte så med at gå ud over chaufføren. Han blev anholdt kort efter og sigtet for vold.
Indbrud i Perioden
Poppelvej, Vipperød, Holbæk