Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Holbæk Kommune i tidsrummet Jun 26, 2017 til Jul 04, 2017.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Tyveri fra villa – Holbæk.
Kl. 0804 fik politiet anmeldelse om tyveri fra en villa på Leddet, hvor der var stjålet Iphone og Ipad og to jakker fra ejendommen.
En bil med mistænkelige personer blev set ved stedet. Det lykkedes politiet at få fat i de pgl. personer, hvor to af dem erkendte tyveri fra villaen.
De anholdte var en 19-årig mand fra Jyderup, en 24-årig mand fra Slagelse, en 18-årig kvinde fra Mørkøv, en 20-årig kvinde fra Jyderup og en 22-årig mand fra Mørkøv. Sidstnævnte sigtet for spirituskørsel og narkokørsel. Han fik i den forbindelse udtaget en blodprøve.
Manden fra Slagelse og Jyderup sigtet for tyveri af parfumer fra en villa på Leddet, og derudover blev de sigtet for tyveri fra en anden villa.
Alle anholdte løsladt sidst på eftermiddagen. Sagen vil senere blive afgjort i retten.
Drabsforsøg – Holbæk.
Kl. 1110 søndag blev en 41-årig mand fra Holbæk fremstillet i grundlovsforhør sigtet for drabsforsøg. Pgl. sigtes for drabsforsøg, idet han lørdag kl. 1925 stak en 33-årig mand fra Dianalund ned på en adresse i Ladegårdsparken. Den 41-årige blev fængslet til den 250717.
Ud fra politiets oplysninger mandag morgen, så er den 33-årige uden for livsfare.
Vandscootere til ulempe – Holbæk.
Kl. 2028 blev anmeldt om tre vandscootere, der sejlede lidt vildt i Holbæk havn og lige uden for havnen.
Reglerne er klare: Det er ikke tilladt at plane nærmere end 300 meter fra land og naturligvis ikke i en havn. Derudover skal føreren af en vandscooter havde speedbådsbevis for at sejle med en vandscooter.
Det lykkedes ikke politiet af få fat i de formastelige i denne omgang.
Tæt trafik på Holbækmotorvejen
Kl. 1240 var der en del kø på Holbækmotorvejen i vestgående retning ved afkørsel <12> Roskilde S/Køge af bilister, der skulle til området ved Roskilde Festival. Politiet fik de afventende bilister ind i nødsporet, da køen før afkørslen var op til 400 meter lang. Ingen uheld registreret.
I løbet af eftermiddagen kunne politiet og politihjemmeværnet konstatere, at adskillige bilister på Køgevej læsse personer af eller samlede nogen op trods skiltning om stopforbud. Den trafikale adfærd forårsagede mindre kaos og langsommelig trafikafvikling i området. Hav tålmodighed og respekter skiltningen.
Narkobilist / kørsel i frakendelsestiden – Valdemar Sejrsvej, Holbæk
Kl. 1802 anholdt og sigtede politiet en 30-årig mand fra Dianalund for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil, selv om han i forvejen var frakendt førerretten. Den 30-årige var endvidere i besiddelse af ca. 0,7 gram amfetamin, som politiet mistænkte for at have indtaget noget af inden kørslen sammen med hash. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve.
Indbrud i perioden
Tranekær, Gislinge
Ringstedvej, Holbæk
Tuse Byvej, Holbæk
Mårsøvej, Tuse, Holbæk
Ewalds Have, Holbæk
Uglerupvej, Uglerup, Holbæk
Holbæk Landevej, Ugerløse
Blomsterhaven, Holbæk
Nyvej, Jyderup
Skolevej, Jyderup
Hovedgaden, Svinninge
Undløse Idrætsvej, Undløse