Spread the love

Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Holbæk Kommune i tidsrummet 2026/04/21 til 2026/05/05.

Butikstyv taget – Slotsvolden, Holbæk

Kl 19.40 standsede personalet to 15-årige piger, der havde stjålet forskellige alkoholdrikke i supermarkedet. De blev afhørt af politiet. Butikken ønskede ikke forholdet anmeldt, men blot at de sociale myndigheder ved kommunen blev orienteret, hvilket politiet sørger for.

Lørdag – søndag

Ung butikstyv – Ahlgade, Holbæk

Kl 10.52 standsede personalet i en butik en 13-årig pige fra lokalområdet, der tog en creme og puttede i sin taske. Pigen erkendte tyveriet og hendes far blev tilkaldt til at overvære afhøringen.

Sigtet for at blotte sig – Knudskovparken, Holbæk

Kl. 06.34 modtog politiet en anmeldelse, da en mand havde stået og blottet sig for flere forbipasserende imens han lavede onanibevægelser. Politiet afhørte flere af de forbipasserende, hvorefter de anholdte og sigtede manden for blufærdighedskrænkelser.

Slagsmål på bar – Nygade, Holbæk

Kl 20.38 kørte flere patruljer til en beværtning, hvor der var udbrudt slagsmål. Der var kastet med glas på stedet og en mand havde fået slag med en barstol. Politiet har afhørt flere vidner og en 47-årig mand fra Holbæk blev sigtet efter restaurationsloven for at have indladt sig i slagsmål og bortvist fra stedet.

To taget for butikstyveri – Ahlgade, Holbæk

Kl 12.00 blev to personer tilbageholdt af personalet i butik. De havde taget varer for godt 500 kroner og lagt i en taske som de gik ud af butikken med. Det var bl.a. to pakker elefantsnot, nogle spillekort og chokoladeæg, som de havde stjålet.
Der var tale om 66-årig mand og en 56-årig kvinde fra Holbæk. Politiet kom frem og sigtede dem begge. De erkendte begge tyveriet og blev bortvist fra stedet efter at have betalt et mindre erstatningsbeløb til forretningen.

Uro på marked – Lammefjordsvej, Svinninge, Holbæk

Kl 21.55 blev politiet tilkaldt da en 18-årig ung mand fra Mørkøv var kommet i slagsmål med både vagter og samaritter til et traktortræk. Manden var vældigt udadreagerende og han blev derfor anholdt og taget med på politistationen.

14-årig dreng taget med hash og kniv – Slotsvolden, Holbæk

Kl. 19.30 fik tre drenge travlt, da de så politiet på en sti bag en fastfoodrestaurant. To drenge løb fra stedet, mens en tredje ikke lykkedes med at løbe væk. På stedet var en sportstaske, som den tilbageblevne dreng, som er 14 år, oplyste var hans. Han fortalte patruljen, at der var en kniv og hash i tasken, og patruljen fandt rigtigt nok en kniv med et blad på 10,5 cm og to gram hash i tasken, som blev beslaglagt. Den 14-årige blev efterfølgende afhentet af personale på hans bosted.

Beruset og truende mand – Ladegårdsparken, Holbæk

Kl 16.40 fik politiet anmeldelse om at en beruset højrøstet mand stod ved springvandet og kom med trusler mod nogle forsamlede børn, før han gik ind i en af opgangene. En patrulje kørte til stedet og tog kontakt til manden, der var svært beruset. Der var tale om en 36-årig mand, der blev formanet om, at han ville blive anholdt og taget med på politistationen, hvis han igen skabte problemer.

Gnister fra skorsten – Tuse Næs Vej, Holbæk

Kl. 23.05 modtog alarmcentralen et opkald om en skorstensbrand i et hus med stråtag. Der stod gnister op fra skorstenen, men der var ingen flammer eller røg på stedet. En skorstensfejer kom frem til stedet og fik renset skorstenen. Der skete ingen materiel skade på huset og ingen personer kom til skade.

Hurtig bilist på Munkholmbroen – Munkholmvej, Holbæk

Kl. 17.09 blev en 25-årig mand fra Polen målt til at køre 124 km/t på Munkholmbroen, hvor man maksimalt må køre 60 km/t. Manden blev sigtet i sagen, og der nedlægges påstand om betinget frakendelse af hans kørekort. Patruljens målinger skal undersøges, da mandens kørsel ligger lige på grænsen til vanvidskørsel. Udlæsningen og de efterfølgende beregningerne af patruljen målinger vil afgøre, om mandens kørsel er omfattet i bestemmelserne om vanvidskørsel, hvilket vil medføre, at hans bil kan beslaglægges.

Indbrud i syv varebiler – Køge, Ringsted, Roskilde, Kalundborg og Holbæk

Mandag morgen og søndag aften modtog politiet en stribe anmeldelser om indbrud i varebiler. Tre af bilerne, som var parkeret i Køge, Ringsted og Kalundborg, havde fået boret hul ved låsen i sidedøren, hvorved tyvene kunne skaffe sig adgang.

To andre varebiler, der var parkeret i hhv. Ringsted og Køge havde fået skåret hul i højre sidedør, hvorved tyvene kunne skaffe sig adgang til bilerne. En varebil i Holbæk havde fået knust en siderude, hvorved tyvene kunne komme ind i bilen, mens en varebil i Gadstrup var blevet brudt op ved, at tyvene havde banket hul i siden med en bænk. Der er blandt andet stjålet værkstøj fra bilerne, men værdien er p.t. ukendt.

Mand afpresset efter brug af escortservice – Holbæk

En 27-årig mand fra Holbæk kommune anmeldte, at han for nylig havde benyttet sig af en escortservice på nettet, men efterfølgende var blevet truet på sms til at overføre 8.000 kr ekstra, hvis ikke “der skulle ske noget” med ham eller hans familie. Den 27-årige blev vejledt om ikke at betale. Politiet efterforsker nu sagen om afpresning.

Mystery Shopper købte alkohol – Holbæk

Et supermarked i Holbæk fik i fredag middag besøg af en mystery shopper under 18 år, som det lykkedes at købe en flaske vodka, som indeholder en alkoholprocent over 6, uden at skulle fremvise ID. Butikken er derfor nu blevet anmeldt af Erhvervssstyrelsen, og kan derfor forvente en bøde på 10.000 kr.

Påvirket og uden kørekort – Ringstevej, Mørkøv, Holbæk

Kl 14.42 standsede en patrulje en personbil ført af en 37-årig mand fra Hvidovre. Han blev sigtet for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer. Dertil kom, at han ikke havde noget gyldigt kørekort og det blev han ligeledes sigtet for.

Påvirket uden kørekort – Skovvvejen, Mørkøv, Holbæk

Kl 20.49 standsede en politipatrulje en varebil ført af en 26-årig mand fra Svinninge. Han blev sigtet for at køre under påvirkning af både kokain og cannabis. Desuden var han frakendt førerretten og blev derfor også sigtet for at køre uden gyldig førerret. Samtidigt kan bilens ejer se frem til en sigtelse for at overlade bilen til en person uden kørekort.

Stoppet på ulovlig knallert – Valdemar Sejrsvej, Holbæk

Kl 21.55 ville politiet standse en gruppe unge, der kom kørende på knallert. Det ville de unge mennesker dog ikke umiddelbart og de forsøgte at køre væk fra stedet. Patruljen søgte dog videre i området og fandt senere maskinen henkastet i en busk ved Bagstræde. I en taske på knallerten lå ide på en 16-årig lokal dreng, som i øvrigt befandt sig lige i området, viste det sig.. Drengens cross-maskine var ændret til at kunne køre hurtigere end tilladt. Hans far blev tilkaldt og politiet tog crosseren med sig til nærmere undersøgelse.

To narkokørsler – Kalundborg og Holbæk

Kl. 19.55 blev en 31-årig mand fra Kalundborg sigtet og anholdt for narkokrørsel i en personbil på Slagelsevej i Kalundborg.

Kl. 20.42 blev en 37-årig mand fra Ugerløse stoppet på Slotsvej i Holbæk, hvor han blev testet positiv for cannabis. Han blev fundet i besiddelse af 2,31 gram hash.

De blev begge sigtet, anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter de blev løslad.t

Ung kvinde på togskinnerne – Lindevej, Tølløse

Kl. 01.55 modtog politiet en anmeldelse om, at en ung kvinde råbte på togstationen og bevægede sig ud på togskinnerne. En patrulje kom hurtigt frem til stedet, og kvinden gik væk fra togskinnerne. Patrulje kontaktede pårørende til den unge kvinde, og hun blev afhentet af pårørende, der kunne tage sig af hende.

Indbrud i Perioden

Christiansmindevej, Holbæk
Høedvej, Holbæk
Sørningevej, Jyderup