Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Holbæk Kommune i tidsrummet 2026/02/18 til 2026/03/03.
Alvorlig trafikulykke – Nykøbingvej, Holbæk
Kl 14.11 skete der en alvorlig trafikulykke, da en personbil ført af en 57-årig mand fra Odsherred var på vej mod nord ramte frontalt ind i en modkørende bil ført af en 65-årig kvinde fra Holbæk.
Begge personer samt en passager i den 57-åriges bil kørt til behandling på sygehuset. Den 57-årige afgik dog ved døden som følge af sine kvæstelser.
Uheldsstedet blev efterfølgende undersøgt af en bilinspektør.
Mand sigtet for trusler – Markedspladsen, Svinninge – Holbæk
Kl. 13.40 anmeldte en 62-årig kvinde fra Holbæk, at hun i forbindelse med ophold hos en bekendt i Svinninge, var blevet truet på livet af en anden person, der også var til stede på adressen i Svinninge. Manden truede kvinden på livet samtidig med at han tog en stor køkkenkniv frem af sin taske. Kvinden forlod stedet og anmeldte det til politiet, som kom talstærkt frem til adressen. Kl. 14.08 blev manden anholdt på adressen og sigtet for trusler på livet. Kniven befandt sig på et bord og blev beslaglagt som bevis i sagen. Manden, der er 46 år og fra lokalområdet, var spirituspåvirket, og blev taget med til afrusning i detentionen og senere løsladt.
Spritbilist påkørte havareret bil – Holbækmotorvejen, Vipperød – Holbæk
Kl. 05.06 påkørte en 30-årig mand fra Aarhus, som kom kørende i en bil i vestgående retning, autoværnet, da han kom for langt ind i midterrabatten. Manden mistede herefter herredømmet over sin bil, der snurrende rundt og endte i nødsporet, hvor den kolliderede med en havareret bil, som holdt parkeret i nødsporet. Der var ingen personer i den havarerede bil, og den 30-årige kom ikke til skade. Da manden var påvirket af spiritus, blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han blev løsladt, da han havde fået udtaget en blodprøve til sagen.
Udenlandske butikstyve anholdt – Slotsvolden, Holbæk
Kl. 16.30 anmeldte personalet i et supermarked, at de havde tilbageholdt fire personer fra Ukraine, som havde stjålet for omkring 2000 kr i butikken. En patrulje kørte til stedet, hvor de traf tre kvinder og en mand i alderen 16-23 år, som blev anholdt og sigtet for butikstyveri. De blev taget med på politistationen og afhørt med tolk, hvorefter de blev løsladt. De vil senere få en bøde tilsendt, da de havde adresse i Danmark.
Udenlandske butikstyve på spil – Slotsvolden, Holbæk
Fire mænd blev tilbageholdt i et supermarked, da de personalet havde spottet, at de i forening stjal varer fra supermarkedet, De fire mænd tog tyvekosterne med sig ud i en bil. De stjålne varer har en værdi på ca. 7000 kr. De fire mænd, hvoraf de tre er fra Letland og den sidste fra Litauen, er tilbageholdt, mens deres sag behandles af politiets udlændingeafdeling i samarbejde med udlændingestyrelsen. Det skal bl.a. vurderes, om der er grundlag for at udvise mændene af Danmark. Mændene ventes fremstillet i retsmøde mandag.
Indbrud i Perioden
Ahlgade, Holbæk
Smithsvej, Holbæk
Stillidsvej, Holbæk























