Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Holbæk Kommune i tidsrummet 2016-02-03 til 2016-02-11.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.
Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-holbaek.dk
Spirituskørsel – Gislinge, Holbæk.
2016-02-08
Kl. 15.55 anholdt politiet en 21-årig mand fra Gislinge, der kørte i bil på Landevejen ved Gislinge. Han var påvirket af spiritus og måtte aflevere en blodprøve, før han igen blev løsladt.
Indsamlinger til døve – Holbæk og Ringsted.
2016-02-09
Kl. 13.41 blev det anmeldt, at to personer står og samlede penge ind til Holbæk Døvecenter ved Slotscentret i Holbæk og kl. 13.50 blev det anmeldt, at en mand og en kvinde på ca. 35 år, formentlig fra Østeuropa, ligeledes samlede penge ind på Sjællandsgade i Ringsted til døve eller døvstumme. Vidner så dem køre væk en bulgarsk indregistreret personbil. Det er politiets opfattelse, at der er tale om ulovlig indsamling i begge tilfælde.
Blufærdighedskrænkelse – Stigs Bjergby, Holbæk.
2016-02-09
Politiet modtog kl. 14.48 en anmeldelse om en hændelse, der fandt sted søndag 07.02.2016 kl. 00.00, hvor en 16-årig pige var ude at løbe på Smedelodden, da en grøn bil kørte op på siden hende og påkørte hende, så hun slog skulder og hofte.
En mand steg ud af bilen og gik hen til pigen, der stadig lå ned, hvor han tager hårdt fat i hendes håndled og samtidig slikker han hende i ansigtet.
Pigen skriger og græder, og da der samtidig kom en anden bil, forsvandt manden i den grønne bil fra stedet. Pigen løb hjem, men hun fortalte først om episoden mandag til en lærer, som hun betroede sig til.
Sagen følges op af yderligere efterforskning. Politiet vil meget gerne tale med vidner, der har bemærket hændelsen eller noget andet mistænkeligt på Smedelodden natten til søndag, herunder også gerne oplysninger om den grønne bil og en evt. ejer. Politiet vil også gerne tale med bilister, der har passeret stedet på det anførte tidspunkt. Ring på 114.
Spirituskørsel – Holbæk.
2016-02-08
Kl. 11.55 anholdt politiet en 55-årig mand fra Fårevejle, der sigtes for spirituskørsel. Han kørte i bil på Omfartsvejen, hvor politiet standsede ham. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve.
Spirituskørsel – Mørkøv, Holbæk.
2016-02-08 –
Kl. 15.20 anholdt politiet en 65-årig mand fra Jyderup, der kørte på Skovvejen, hvor politiet standsede ham. Han var påvirket af spiritus og fik udtaget en blodprøve.
Personpåkørsel – Knabstrup, Holbæk.
2016-02-08
Kl. 21.19 blev politi og beredskab sendt til Bakkerupvej, hvor en person var påkørt af toget. Manden stod på skinnerne, da toget kom kørende. Den afdøde er en 45-årig mand fra lokalområdet. Politiet betragter dødsfaldet som en ulykkelig hændelse.
Anholdelse – Holbæk.
2016-02-08
Kl. 00.45 anholdt politiet en 30-årig mand fra Vordingborg, der på Jernbanevej optrådte aggressivt og højtråbende, og da han ikke vil gå, da politiet bad ham om det, blev han anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev løsladt søndag morgen med en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Anholdelse – Holbæk.
2016-02-08
Kl. 02.58 anholdt politiet en 35-årig kvinde fra København, der i Nygade skabte problemer for sine omgivelser. Hun blev løsladt efter en kort anholdelse og fik en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen for sin optræden.
Kørsel uden førerret – Holbæk.
2016-02-08
Kl. 04.52 standsede politiet en bil på Valdemar Sejrs Vej. Føreren, en 55-årig mand fra Dianalund, var tidligere standset af politiet, der havde inddraget førrerretten til at føre bil ved en tidligere lejlighed. Denne gang blev bilen beslaglagt af politiet.
Søndag – mandag:
Vold – Holbæk.
2016-02-05
Kl. 18.02 sad to venner på Holbæk station, hvor de drak øl. De blev uvenner over et eller andet og begyndte at slås. Den ene stikker den anden med en lille kniv, der gav et overfladisk snitsår. Ingen af parterne ønsker politiets indblanding. Kl. 18.28 anholdt politiet dog den stikkende part, en 40-årig mand fra Holbæk, der blev afhørt til sagen og løsladt efter afhøring. Det er nu op til politiets jurister at vurdere, hvad sagen skal ende med.
Det er vigtigt at understrege, at ovennævnte hændelse ikke kan sættes i forbindelse med den uro, der tidligere har været på Holbæk station.
Røveri – Holbæk.
2016-02-05
Kl. 18.35 blev anmeldt om røveri i Dagli’Brugsen, Ladegårdsparken. En mand truede med en pistol og fik udleveret et pengebeløb, hvorefter han stak af fra stedet. Spor på stedet førte kl. 21.05 til anholdelse af en 21-årig mand fra Holbæk, der sigtes for røveriet. Den 21-årige bliver fredag fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
Målrettet færdselskontrol – Holbæk
2016-02-04
Færdselspolitiet foretog i tidsrummet kl. 10.00-13.00 en målrettet kontrol af trafikanterne i og omkring Holbæk i anledning af kampagnen om uopmærksomhed i trafikken.. Resultatet af indsatsen blev, at i alt 27 trafikanter blev sigtet for i alt 31 forseelser, der omfattede sager om spirituskørsel (1 sag), 11 havde glemt sikkerhedsselen, 1 kørte i frakendelsestiden, var narkopåvirket under kørslen og var yderligere i besiddelse af ½ gram hash, 2 havde ikke erhvervet sig førerret, 4 anvendte mobiltelefon under kørslen, 1 kørte på stor knallert i narkopåvirket tilstand og uden lovpligtig ansvarsforsikring. De resterende forseelser var mindre overtrædelser af færdslovgivningen. Færdselspolitiet vil fortsætte kontrollerne andre steder i politikredsen.
Lov om euforiserende stoffer – Holbæk
I forbindelse med færdselspolitiets kontrol i Holbæk blev en 66-årig mand fra Vipperøde kørende på en knallert standset til rutinemæssig kontrol. Da han blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer under kørslen, blev han anholdt med henblik på udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer. Ved visitationen fandt politiet ham i besiddelse af hash i en sådan mængde, at politiet kunne mistænke ham for videresalg. Ved en efterfølgende ransagning af hans bopæl med assistance fra en narkohund fandt politiet den 66-årige i besiddelse af i alt 220 gram hash. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer med henblik på videresalg af den fundne mængde hash. Politiet løslod ham efter endt sagsbehandling, og han kan nu afvente yderligere henvendelse fra politiet, når sagerne mod ham skal afgøres.
Tyveri af tøj fra udstilling – Labæk, Holbæk
2016-02-04
Kl. 15.37 fik politiet en henvendelse fra personalet i en tøjbutik, som havde fået stjålet trøjer og en jakke fra fortovsudstillingen. Politiet kørte til stedet, hvor et vidne, der havde overværet tyveriet, kunne oplyse politiet om signalementet på tre gerningsmænd, der var kørt fra stedet i en bil. Vidnet havde endvidere aflæst bilens nummerplade. Da politiet kort efter dukkede op på bilejerens adresse i Holbæk, var både bilen og de tre gerningsmænd til stede. Der var tale om tre mænd på 18, 22 og 25 år fra Holbæk. Ved en ransagning på bilejerens adresse fandt politiet de stjålne tøjvarer i form af 12 trøjer og en jakke med prismærker fra tøjbutikken. Varerne havde en værdi på ca. 5500 kr. De tre mænd blev alle sigtet for tyveri, som blev begået ved, at føreren af bilen standsede ud for tøjbutikken, medens en bagsædepassager hurtigt løb ud og stjal varerne. Alle tre sigtede kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres. Tøjbutikken har fået sine varer retur.
Indbrud i perioden
Dragerupvej, Dragerup, Holbæk
Krydset, Kvanløse, Holbæk
Østerled, Holbæk
Kløvervænget, Tuse, Holbæk
Thorskær, Tjebberup, Holbæk
Gl. Ringstedvej, Holbæk
Bygvænget, Tuse, Holbæk
Bispehøjen, Holbæk
Kalundborgvej, Holbæk
Tåstruphøj, Holbæk