Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Holbæk Kommune i tidsrummet 2015-12-23 til 2016-01-04.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.
Færdselsuheld – Kalundborgvej, Tuse, Holbæk
2015-12-23 – Kl. 1336 mistede en 34-årig mand fra Sjællands Odde herredømmet over sin personbil. Bilen væltede om på siden, men føreren slap uskadt. Vejen måtte dog spærres for trafik i ca. 45 minutter, indtil et bjærgningskøretøj havde fået fjernet den forulykkede bil. Ingen andre trafikanter var involveret i ulykken.
Uro – Holbæk.
2015-12-28 – Kl. 0231 optrådte en 19-årig mand fra Holbæk aggressivt mod dørmændene på et diskotek i Nygade. Efterfølgende sparkede en rude itu i Vestergade. Han blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven og hærværk, og fik forbud mod at komme på diskoteket de næste to år.
Rådyr skudt – Jyderup, Holbæk.
2015-12-28 – Kl. 1718 var politiet på Dønnerupvej, hvor en jæger havde skudt et rådyr. Jægeren opdagede en pil siddende på tværs gennem halsen på dyret. Jægeren havde sikret dyret. Politiet konstaterede, at pilen var en skydeksive-pil og ikke en jagtpil.
Politiet undersøger sagen nærmere og vil gerne høre fra borgere, der har oplysninger omkring sagen. Ring på 114.
Anholdelse – Tuse Næs, Holbæk.
2015-12-29 – Kl. 0130 i et sommerhus på Tuse Næs var der koster fra et indbrud i Ringsted. Ligeledes en stjålet bil. Andre effekter blev fundet for nærmere undersøgelse.
Politiet anholdt en 26-årig fra Augustenborg, en 19-årig med ukendt adresse, en 17-årige fra Sønderborg, en 28-årig fra Græsted og en 26-årig fra Tåstrup, alle mænd.
Mændene er fortsat anholdt og politiet efterforsker sagen nærmere. Politiets jurister vil i løbet af tirsdag formiddag vurdere, om de anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.
Af hensyn til efterforskningen har vi ikke yderligere kommentarer til sagen i øjeblikket.
Trusler på livet – Svinninge
2016-01-04 – En 40-årig mand blev anholdt kl. 0225 sigtet for trusler og vold mod en 42-årig kvinde på en adresse i Svinninge. Manden kom i detentionen. Han var påvirket af spiritus, da han blev anholdt. Politiet har ikke yderligere oplysninger i sagen.
Brand i container – Holbæk.
2016-01-04 – Kl. 1516 anmeldelse om brand i skraldecontainer i Ladegårdsparken. Det viste sig, at nogle børn havde leget med fyrværkeri, og noget af det var endt på pladsen, hvor der stod containere. Branden blev hurtig slukket.
Indbrud i perioden
Bygvænget, Tuse, Holbæk (2)
Nyvej, Jyderup
Malthesminde, Kongstrup, Vipperød