Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Holbæk Kommune i tidsrummet 30. november – 4. december 2015.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.
Mistænkelig forhold / udlændingeloven – Svinninge og omegn – Holbæk
2015-12-04 – Kl. 10.47 modtog politiet en henvendelse fra en opmærksom, lokal anmelder om, at en bil med danske nummerplader, men med to mænd af udenlandsk oprindelse i, kørte søgende rundt i Svinninge. Anmelderen var i sin egen kørt efter bilen for at holde øje, om mændene ville begå et eller andet strafbart, inden politiet nåede frem. Politiet sendte flere patruljer til området, hvor politiet på Lærkevej, Gislinge, fik kontakt med køretøjet.
I bilen var to mænd på 18 og 22 år fra Serbien, som begge var efterlyste af politiet med henblik på udsendelse af Danmark. Begge blev derfor frihedsberøvet og anbragt i et arresthus, indtil udsendelse til deres hjemland kan finde sted.
Politiet fandt ikke grundlag for at sigte dem for noget i anledning af kørsel i området.
Røveri mod supermarked – Butterupvej, Tuse, Holbæk
2015-12-02 – Kl. 19.24 blev personalet i Brugsen passet op af to personer. Brugsen lukkede kl. 19.00 og de to personer ventede på personalet uden for forretningen. Personalet blev beordret ind i Brugsen igen under trusler med et koben og en pistol. Røverne fik udleveret penge og cigaretter. Udbyttets størrelse kendes ikke.
De to flygtede fra stedet i retning mod Holbæk. I første omgang blev meldt ud, at de flygtede fra stedet på knallert, men det har vist sig ikke at være rigtigt. Vidner har forklaret om en sort bil, der kørte hurtigt fra stedet omkring gerningstidspunktet, og politiet vil gerne tale med føreren af denne bil. Gerningsmændene beskrives som: 16-17 år, iklædt mørkt tøj. Den ene havde bukser med påskriften Royal.
Politiet ønsker oplysninger om røveriet og vil meget gerne tale med vidner, der har hørt eller set noget i relation til røveriet. Ring på 114.
Ung mand stukket med kniv – Ahlgade, Holbæk
2015-12-01 – Kl. 17.13 fik politiet en anmeldelse fra en 16-årig ung mand fra Svinninge om, at han var blevet stukket med formentlig en kniv i sit ben. Han havde kl. ca. 16.30 gået sammen med to kammerater i Ahlgade, hvor de tilfældigt passerede et ung par (A+B). Den 16-årige kom i verbalt skænderi med den unge mand fra parret, men den 16-åriges kammerater fik skilt parterne ad. Lidt senere på Ahlgade ved en grill-forretning kom den unge mand fra parret retur og spærrede vejen for den 16-årige, der i det samme blev slået i hovedet og stukket bagfra med kniv af en anden ung mand.
Gerningsmændene forsvandt i ukendt retning, medens den 16-årige søgte hjælp på skadestuen. De involverede personer blev beskrevet som: A: mand, 15-17 år, muligvis 165-170 cm, tynd og anden etnisk baggrund, mørkt hår med army-cut, hvor håret var krøllet i toppen, iført hvid trøje og grønne Karl Kani bukser; B: pige, 14-15 år, ca. 160 cm, tynd og dansk af udseende, men lidt mørk i huden og mørkt langt hår; C: ung fyr af anden etnisk baggrund, iført blå trøje med hætte over hovedet. Politiet ledte efter A-C, men fandt dem ikke og efterforsker nu videre i sagen for at få gerningsmændene identificeret.
Indbrud i forretning – Skarridsøgade, Jyderup – Holbæk
2015-12-01 – Kl. 03.12 fik politiet en anmeldelse om et indbrud i en elektronikforretning, idet en tyverialarm var gået i gang. Ved ankomst til stedet kunne politiet via overvågningen se en grålig personbil formentlig af mærket Seat Alhambra blive bakket ind i butikkens rude. Herefter stjal tre gerningsmænd iført hættetrøjer og den ene også maskeret et stort TV, fladskærme, bærbar computer samt diverse Ipads og mobiltelefoner. Gerningsmændene flygtede fra stedet i personbilen i ukendt retning og medbringende tyvekosterne til en samlet værdi af ca. 100.000 kr. Politiet ledte forgæves efter flugtbilen og gerningsmændene.
Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket bilen og de tre mænd i området. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Tricktyveri af pung – Hovedgaden, Svinninge – Holbæk
2015-11-30 – Kl. 16.23 anmeldte en 75-årig kvinde fra Svebølle, at hun kl. ca. 13.45 under indkøb i supermarkedet Netto havde fået stjålet sin pung. En udenlandsk mand havde kontaktet hende og spurgt på et gebrokkent sprog til noget brød, som han pegede på. Den 75-årige forsøgte at afvise ham flere gange, fordi hun ikke forstod ham. Da hun kom til kassen, opdagede hun, at hendes pung var blevet stjålet op af en medbragt, lille indkøbsvogn på hjul. Den fremmede manden blev nu mistænkt for at have afledt hendes opmærksomhed, medens en anden, som hun ikke så, stjal pungen. Den fremmede mand blev beskrevet som: A: Mand, 45-50 år, 170-180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Talte: Fremmedsprog (muligt tysk-agtigt), Iført: briller, mørk jakke, grå bukser.
Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket A og muligt andre i ledtog med ham i området. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Indbrud i perioden
Strandmøllevej, Holbæk
Johannevej, Holbæk
Skarridsøgade, Jyderup
Nordgårde, Svinninge