Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Holbæk Kommune i tidsrummet 2015-10-21 til 2015-10-27.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.
Brand – Tølløse, Holbæk.
2015-10-26 – Kl. 13.54 kørte politi og brandvæsen til Vesterled, hvor der var brand i et hus. Det viste sig, at en ventilator var kortsluttet, og det udviklede en mindre brand, der førte til brandskade på loft.
Brand – Tølløse, Holbæk.
2015-10-27 – Kl. 14.25 blev anmeldt om brand i en lade på Grønholmvej, hvor der var en tank, der blev brugt til opvarmning af træuld, der var overophedet. Der skete ikke nogen skade på bygninger eller andet, og den isolering, der var ild i, blev hurtig bekæmpet.
Fremstilling i grundlovsforhør – Holbæk.
2015-10-22 – Kl. 14.00 blev en 24-årig mand fremstillet i grundlovsforhør sigtet for uagtsomt manddrab, hasarderet kørsel m.v. Den 24-årige blev løsladt af retten.
Færdselsuheld – Holbæk.
2015-10-21 – Kl. 12.22 skete et færdselsuheld på Anders Larsensvej, hvor en hvid varebil, muligt Mazda, kørte mod øst og svingede ind på parkeringsplads, hvilket førte til at en knallert, der blev ført af en 16-årige dreng fra Holbæk, blev ramt af varebilen og væltede. Varebilen kørte fra stedet uden at give sig til kende. den 16-årige slap fra uheldet uden større skader.
Politiet vil gerne tale med vidner, der har oplysninger om den hvide varebil, eller som i øvrigt har set uheldet. Ring 114.
Færdselsuheld – Holbækmotorvejen, Kirke-Såby – Lejre
2015-10-26 – Kl. 15.23 mistede en 18-årig mand fra Kirke-Eskilstrup af ukendte årsager kontrollen over sin personbil, så han rullede rundt med bilen og standsede ude i rabatten. Den 18-årige blev bragt til kontrol på skadestuen i Holbæk, men han var sluppet uskadt fra uheldet. Ingen andre parter var involveret i uheldet.
Færdselsuheld – Jyderup, Holbæk.
2015-10-23 – Kl. 23.19 blev anmeldt om færdselsuheld på Høedvej, hvor en bil kørte mod vest, og hvor føreren mistede herredømmet over bilen, der rullede rundt og endte i rabatten i venstre side af vejen.
Føreren af bilen, en 16-årig dreng fra Nykøbing Sjælland, havde taget bilen fra sin far uden tilladelse. Han kom ikke til skade ved uheldet. Han blev sigtet for kørsel uden førerret.
Tre andre unge mennesker blev truffet sammen med den 16-årige. De hævdede alle, at de ikke havde været med i bilen. En af de unge, en 17-årig dreng fra Jyderup, opførte sig provokerende over for politiet, og det endte med, at han fik en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Færdselsuheld – Jyderupvej, Ruds-Vedby – Kalundborg
2015-10-26 – Kl. 14.27 kørte politiet ud til et færdselsuheld mellem to personbiler. Fire personer skulle være kommet til skade. Det viste sig, at en 50-årig kvinde fra Føllenslev i sin personbil kørte ad Sønderødvej mod vest og ville fortsætte videre ad vejen mod vest i krydset ved Jyderupvej. Da hun krydsede Jyderupvej, blev hun på højre, bageste del af bilen ramt af en bil, der blev ført af en 50-årig mand fra Jyderup i sydlig retning ad Jyderupvej. Den 50-årige fra Jyderup samt i alt 3 passagerer fra de to biler blev alle bragt til skadestuerne i Holbæk og Slagelse til undersøgelse i anledning af uheldet. Ingen af dem var dog kommet alvorligt til skade som følge af uheldet. Den kvindelige bilist kan forvente at høre nærmere fra politiet, når alle parter i sagen er afhørt i anledning af uheldet.
Færdselsuheld / spirituskørsel – Stokkebjergvej, Jyderup – Holbæk
2015-10-26 – Kl. 20.32 fik politiet en melding om, at en bil var forulykket og kørt ind i en hæk på Stokkebjergvej. Føreren af bilen havde forladt stedet. Inden politiets ankomst var føreren var kommet tilbage til bilen sammen med nogle andre for at skubbe den væk fra hækken. Politiet ledte efter bilen i Jyderup og fandt den beskadigede bil henstillet på Aldersrovej. Kort derfra gik en gruppe personer, hvoraf en enkelt – en 19-årig mand fra Snertinge – havde et lille sår på hånden. Da den 19-årige kunne mistænkes for at have været fører af bilen i uheldsøjeblikket og i øvrigt var spirituspåvirket, anholdt politiet ham med henblik på udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol i blodet. Ingen andre trafikanter var involveret i ulykken. Den 19-årige blev løsladt efter udtagelse af blodprøve og afhøring til sagen. Han kan dog forvente at høre nærmere fra politiet, når efterforskning i sagen er afsluttet.
Færdselsuheld med dødelig udgang – Jyderup, Holbæk.
2015-10-21 – Kl. 14.24 skete et færdselsuheld i krydset Skovvejen/Amtsvejen/Sølyst Skovvej, hvor to biler kørte sammen. To personer, en 89-årig mand fra Jyderup og en 85-årig kvinde fra Jyderup afgiv begge ved døden som følge af uheldet. En 24-årig mand fra København var fører af den anden bil, der ramte bilen med de to ældre. Den 24-årige blev indlagt på sygehus, hvor han nu er under bevogtning. Politiets jurister vurderer onsdag formiddag, om den 24-årige skal fremstilles i retten sigtet for hasarderet kørsel.
Mistænkeligt forhold – Holbæk.
2015-10-27 – Kl. 22.40 gik en 18-årig mand og en kammerat på Ahlgade, hvor de blev kontaktet af to mænd, der kørte i en sølvgrå Ford Fiesta. De to mænd skønnes at være omkring 19 år gamle. Føreren havde lyst karseklippet hår, og passageren havde en grå tættetrøje på og havde i øvrigt ingen øjenbryn. Passageren rakte en sort pistol ud af vinduet og sagde noget i retning af: “Hvad glor du på din langhårede luderkarl”. Dernæst kørte de to fra stedet i høj hastighed. Der var således ikke tale om røveri eller noget i den retning. Politiet fik anmeldelsen ca. 10 minutter senere, og det lykkedes ikke at finde frem til de to personer i bilen.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner eller andre, der har oplysninger af interesse for sagen. Ring på 114.
Rambuktyveri – Holbæk.
2015-10-23 – Kl. 0345 kørte gerningsmænd en stjålet bil ind i indgangspartiet til Stark, Frejasvej, hvorefter det var muligt at komme ind i forretningen. Herfra blev stjålet diverse bore- og skruemaskiner af mærket Dewalt. Politiet fandt desværre ikke frem til tyvene i første omgang.
Spirituskørsel – Kundby, Holbæk.
2015-10-22 – KL. 18.05 blev en 54-årig mand fra Kundby anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han blev standset i Kundby. Den 54-årige fik udtaget en blodprøve og løsladt efterfølgende. Udover spirituskørsel blev han også sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand.
Tricktyveri – Jyderup, Holbæk.
2015-10-23 – Kl. 12.39 fik politiet anmeldelse fra Folkekirkens Nødhjælp forretning på Drivsåtvej, hvor en mand med udenlandsk baggrund kom ind sammen med en kvinde. Manden distraherede de to medarbejdere, i forretningen og en kvinde, der var inde i forretningen med manden forsvandt ud i et baglokale og stjal punge fra personalet.
Uro – Holbæk.
2015-10-26 – Kl. 02.36 fik politiet anmeldelse fra et diskotek i Nygade, at der var problemer med en gæst. En 30-årig mand fra Fårevejle blev anholdt og sigtet for overtrædelse af restaurationsloven. Han blev løsladt ud på morgenen med en bøde.
Uro – Holbæk.
2015-10-26 – Kl. 23.31 var politiet på Jernbanevej, hvor der var uro uden for et værtshus. Nogle unge mennesker havde optrådt, men de var væk, da politiet kom. Roen genoprettet.
Indbrud i perioden
Emmabodavej, Jyderup
Ewalds Have, Holbæk
Frejasvej, Holbæk
Holbækvej, Jyderup
Kalundborgvej, Tuse, Holbæk
Kløverstien, Holbæk (2 steder)
Odinsvej, Holbæk
Peder Billesvej, Holbæk
Rahbeks Have, Holbæk
Skovbakkevej, Tølløse