Den kolde krig i Vestsjælland
Udflugten til Knøsen handler om den kolde krig i Vestsjælland og frygten for et russisk angreb. På et højdedrag ved Knøsen, nær Skamstrup i Vestsjælland, står et luftmeldetårn, hvor luftmeldeværnet kunne spejde efter russiske fly. Oprindeligt var der knapt 400 af sådanne luftmeldeposter fordelt rundt i landet. Alle jerntårnene er i dag revet ned med undtagelse af denne ene luftmeldepost på Vestsjælland. Museumsinspektør Thomas Johansen fortæller om en mørk periode i Danmarkshistorien.