Hvem skal have Holbæk Kommunes CSR-pris?
Virksomheder i Holbæk Kommune, der gør en indsats for, at mennesker med fysiske, psykiske eller sociale udfordringer bliver en del af arbejdsmarkedet, skal anerkendes. Derfor uddeler Holbæk Kommune for anden gang CSR-prisen, der hylder virksomhederne og skal inspirere andre til at gøre det samme.
Du kan indstille en virksomhed, der gør en indsats for, at mennesker med fysiske, psykiske eller sociale udfordringer bliver en del af arbejdsmarkedet. Virksomheden skal have adresse i Holbæk Kommune.