Politirapporten
Kl. 03.48 var en brandalarm gået i gang på en 70-årig mands bopæl på Skriverensvej i Holbæk. Da der var tale om et bofællesskab med tilsynspersonale, rykkede personalet sammen med brandvæsnet hurtigt ud til stedet. De fandt i en røgfyldt lejlighed den 70-årige i live, men med alvorlige forbrændinger på store dele af kroppen. En lægehelikopter fløj også til området, men ikke benyttet, idet den 70-årige i en ambulance med behandlerpersonale blev bragt til Rigshospitalet til indlæggelse og fornøden behandling.