Et ungdomsliv skal være trygt og sundt
Holbæk Kommune er blandt de 10 udvalgte kommuner, der kommer til at arbejde med programmet ”Fælles om ungelivet”. Gennem fire år vil kommunen arbejde for i højere grad at skabe grundlaget for, at alle unge i hele kommunen kan få et sundt, spændende og trygt ungdomsliv, hvor alkohol og rusmidler ikke spiller en markant rolle.
Det er Sundhedsstyrelsen og TrygFonden, der står bag programmet. De drager stærke erfaringer fra Island, der i en længere årrække har arbejdet og lykkedes med at reducere unges forbrug af alkohol og rusmidler – netop i tæt samarbejde med forældre, skoler, fagområder og lokale fritidstilbud.