Drama College-elever bringer komprimeret Shakespeare til Holbæk
Som en del af deres faste pensum har Holbæk Drama Colleges elever på tredje årgang fået til opgave at udvælge et gæstespil, som de gerne ser blive opsat i Holbæk. Denne sæson er valget landet på en gammel kending, men i en moderne opsætning langt fra den klassiske MACBETH. Derfor gæster teatret Asterions Hus nu Holbæk mandag 21. oktober 2024, hvor de opfører deres MACBETH klokken 19.00 på Teatret Fair Play.
MACBETH er et af Shakespeares mest berømte stykker, der fokuserer på menneskets umættelige trang til magt, og hvordan det kan få det værste frem i én.