Holbæk Kommune har fået tilskud til det nye initiativ FamilieSpiren, der skal sikre en tidligere indsats over for udsatte førstegangsforældre. Målet er at give børn en bedre start på livet og reducere behovet for senere indsatser.
“Vi ved, at de første år i et barns liv er afgørende. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan for at støtte de forældre, der har brug for det, og allerede under graviditeten. FamilieSpiren er et stærkt og vigtigt bidrag til at sikre, at ingen børn får en dårlig start på livet, fordi vi ikke reagerer i tide,” fortæller Rasmus Brandstrup Larsen, formand for Socialudvalget i Holbæk Kommune.