Weekend med Holbæk Museum
Kom med Holbæk Museum på byvandring om besættelsestiden og rundvisning på Bakkekammen 45.
På byvandringen er der stop ved nogle af de steder, hvor der blev udkæmpet kampe mellem tyskere og lokale borgere. Hør om sabotagehandlinger rettet mod både de tyske besættere og de danske virksomheder, som hjalp tyskerne og hør om våbenmodtagelser, som gjorde modstanden mulig.
På rundvisningen kikker vi ind i haven til Bakkekammen 40, som er en af Ivar Bentsens hovedværker fra 1917 og slutter af med at besøge Marius Pedersens eget hus på Bakkekammen 45.