Sømileruten – en guidet tur
”Sømileruten” er, som navnet antyder, en vandringsrute på 1 sømil (1,852 km). Den går fra Holbæk Havns vestlige afgrænsning ved Holebæk, langs hele havnestrækningen og ender ved Labæk tæt på Anneks-havnen. Finn Andersen og Søren Munkholm Jensen fortæller om havnens historie fra de første sikre beretninger om Holbæk Skibsbro fra 1328, om Gamle Havns tilblivelse til den Nye Havn (Trafikhavnen) fra 1920’erne. I dag er alt forandret i Nye Havn med 500 boliger og flere fritidsaktiviteter.