Velfærdsalliance fortsætter i Holbæk kommune
For fire år siden gik Holbæk Kommunes første velfærdsalliance i luften, hvilket blandt andet har ført til flere uddannede fodboldtrænere og 21 procent flere piger og kvinder som spillere. Samlet er der i Holbæk Kommune 4380 medlemmer i klubber under DBU og DBU Sjælland, og det svarer til en medlemsvækst på cirka 10 procent under velfærdsalliancen.
De gode resultater har ført til, at en forlængelse af alliancen blev underskrevet 1. juni. Papirerne blev underskrevet på Jyderup Stadion, hvor fodboldbegivenheden ”Pigeraketten” løb af stablen, og skolens elever fra valgfaget ”Juniortræner” deltog som hjælpeinstruktører.