Julemarked på Holbæk Museum
Atter i år inviterer museet på julestemning. Holbæk byorkester spiller kendte og elskede julemelodier i den hyggelige museumsgård. Indendøre læser Holbæk Dramacollege julehistorier op, og som altid er der et festligt bankospil i samarbejde mellem museet og Holbæk Teaters egen Brian Kristensen. Man kan mæske sig i gløgg, æbleskiver og knas, besøge madammerne i kramboden og blive fristet i de spændende boder, der bugner med gaveideer og lækkerier.