Læg Pulven under juletræet
Nu går starten igen til det store gaverace, når jagten sætter ind på årets allerbedste julegaveidé. Men med en oplevelsesgave fra Sjællands Teater kan freden tidligt sænke sig – og julen vare længe uden at koste alt for mange penge.
Rune T. Kidde skrev selv manuskriptet til forestillingen DEN LILLE MØGHÆTTE OG PULVEN til Sjællands Teater baseret på sine populære ”Ækle æventyr”, da den første gang blev sat op af Sjællands Teater i 2013. Nu fortælles det hæslige eventyr igen, men i en helt ny opsætning med premiere lige i tide til børnenes
vinterferie i det nye år.