Bestyrelsen for de cirka 1.500 danske købmænd i DSK besluttede tirsdag, at den fremtidige ledelse består af købmand Max Skov Hansen, REMA 1000 i Holbæk, som formand. Næstformand bliver Thomas Hansen fra MENY i Søndervig, der afløser Tania Klæbel fra REMA 1000. Tania forbliver dog i bestyrelsen som medlem. Det tredje medlem af forretningsudvalget er fortsat Jan Jæger, SPAR-købmand i Brønderslev.
Max Skov Hansen er købmand i REMA 1000 i Holbæk, hvor han har været i godt halvandet år. Max er 50 år, gift med Rikke, og sammen har de to børn på 20 og 24 år.