OK moderniserer tankstation i Tølløse
De næste uger bliver der arbejdet ved OK-tankstationen på Kvarmløsevej i Tølløse, og derfor er den midlertidigt lukket. Tankstationen, der ejes af SuperBrugsen i Tølløse, skal moderniseres. Det betyder blandt andet, at den får nyt design og ny betonbelægning.
Arbejdet forventes at foregå i perioden fra d. 5. august til 16. september. Vaskehallen i nærheden bliver ikke påvirket af arbejdet, så selvom du må vente lidt med at tanke på lokationen, kan du stadig vaske bilen.