Ladestanderne i Holbæk er nogle af landets mest populære
Der kommer flere og flere elbiler på vejene, og det er også tydeligt i Holbæk. Her er ladestanderne ved Kvickly blandt de mest benyttede OK-ladestandere i hele landet. De tre ladestandere ved Kvickly i Holbæk kan oplade seks biler ad gangen.
“Jeg er faktisk lidt overrasket over, at vores ladestandere er blandt de mest brugte, men det er da bare megafedt. Det er en rigtig fin service til vores kunder, at de kan få strøm på bilen, mens de handler ind – og jeg benytter dem da også selv af og til,” siger Jeanette Nielsen, der er kundechef i Kvickly i Holbæk.