Seneste indlæg

Foto: ABW

Ungebudgetter skal lede flere unge i job og uddannelse

I et nyt projekt i bl.a. Holbæk Kommune får tilfældigt udvalgte unge, som har stået uden for job og uddannelse i en længere periode, adgang til et borgerstyret budget på DKK 25.000. Målet er at bringe dem nærmere job og uddannelse gennem øget indflydelse og større ansvar.

19. august 2024
30 fjorde 30 dage

30 fjorde 30 dage

Fra d. 21. august og en måned frem vil svømmere, kajakroere, sejlere og andre havglade danskere fragte en særlig stafet gennem de danske fjorde. Det vil de som led i initiativet ’30 fjorde 30 dage’, som Danmarks Naturfredningsforening står bag. Målet er at sætte fokus på fjordenes tilstand og vise det store lokale engagement, der er landet over for at redde fjordene fra iltsvind.
Den 13. september går turen til Isefjord.

18. august 2024
Tølløse GF er en ud af cirka 2.500 klubber og foreninger, der har en sponsoraftale med OK og dermed nyder godt af støtte fra OK. Foto: OK/Istock

Tølløse GF modtager flot beløb i sponsorstøtte

Gennem sin sponsoraftale med OK modtager Tølløse Gymnastikforening et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 15.631,17 kroner. 
Man kan støtte Tølløse GF ved at tanke hos OK. Det er nemlig OK, der udbetaler pengene til foreningen.

17. august 2024
Sommergrøn skønhed

Sommergrøn skønhed

Tusind tak til Palle Fjordgaard for et skønt foto fra kolonihaveforeningen Fælledparken på Samsøvej i Holbæk.

16. august 2024
Cykelløb på tværs af politikredsen i weekenden

Cykelløb på tværs af politikredsen i weekenden

Fredag og lørdag vil cykelløbet PostNord Danmark Rundt besøge Midt- og Vestsjællands politikreds.
Lørdag køres der fra Store Heddinge på Stevns til Holbæk. Ruten går over Herfølge og Ringsted. Starten går fra Nytorv i Store Heddinge kl 13.40 og rytterne ventes at komme frem til Holbæk cirka kl 17.15. De skal dog ud på flere omgange rundt i Holbæk før de ventes at køre over målstregen omkring kl 17.45.

16. august 2024
Foto: Sjællands Teater

Skift skolebænken ud med scenen

Folkeskoleelever med skuespillerdrømme kan prøve kræfter med scenekunstfaget på Sjællands Teater, der som et af de eneste teatre i landet tilbyder en uges erhvervspraktik som udøvende skuespiller. Det unikke praktikforløb for 12 elever afholdes dette år i uge 37, og der er ansøgningsfrist onsdag den 28. august 2024.
Skuespillerpraktikken er et intensivt forløb, der varetages af professionelle teaterfolk fra Sjællands Teater i samarbejde med Asguer Zap Showteater. Praktikken foregår på Teatret Fair Play i Holbæk.

15. august 2024
- De såkaldte 100-års-hændelser er nærmest blevet til 100-dages-hændelser. Det voldsommere vejr er også noget, medierne beskæftiger sig meget med, så det er naturligt, at det smitter af som en bekymring hos flere af vores medlemmer, siger direktør for Skadehjælp hos GF Forsikring, Martin Rundager, på baggrund af den undersøgelse, der viser, at rigtig mange husejere er bekymrede for det voldsomme vejr. (Foto: GF Forsikring/Erik Høirup)

Halvdelen af danske husejere er bekymrede for voldsomt vejr

En ny undersøgelse viser, at hver anden husejer i Region Sjælland, som er forsikret hos det medlemsejede GF Forsikring, er bekymrede for, at det voldsommere vejr fører til flere skader. Den bekymring får flere til at sikre deres hus bedre mod vejr og vind, fx at installere drænrør eller propper til at lukke af for afløb.

15. august 2024
Søndagstur langs vandet

Søndagstur langs vandet

De kyndige guider på dagens vandretur er Finn Andersen og Søren Munkholm Jensen fra Holbæk Træskibslaug. ”Sømileruten” er, som navnet antyder, en vandringsrute på 1 sømil (1,852 km). Den går fra Holbæk Havns vestlige afgrænsning ved Holebæk, langs hele havnestrækningen og ender ved Labæk tæt på Anneks-havnen.

14. august 2024
Pressefoto

Renovering øger kapaciteten på Holbæk Renseanlæg

Holbæk Renseanlæg har undergået en renovering og optimering, der sammen med ny styring vil øge anlæggets hydrauliske kapacitet. Arbejdet, der begyndte i sommeren 2023, bestod konkret i at udskifte bundbeluftningen samt etablere individuelle turboblæsere og andet procesudstyr i fem af anlæggets seks tanke. Den sjette tank undergik renovering i 2021.
Miljøpåvirkningen af overløb er forsvindende lille – helt konkret står Fors’ overløb for ca. 0,3 % af kvælstofbelastningen og ca. 2 % af fosforbelastningen af Indre Isefjord, som Holbæk Renseanlæg udleder til.

14. august 2024
Politirapporten fra 2024-07-31

Politirapporten fra 2024-07-31

En større politistyrke rykkede ud til Engvang i Holbæk, hvor en 38-årig kvinde var kommet til skade på grund af snitsår med en kniv. Politiet iværksatte en undersøgelse for at afklare, om hun kunne være blevet udsat for vold. En 37-årige mand som var på stedet blev taget med til afhøring for at afklare sagens omstændigheder.
Da kvinden var blevet skadestuebehandlet, blev hun genafhørt til sagen. Undersøgelser er nu afsluttet, da alt tyder på, at de overfladiske snitsår hun pådrog sig, skete som et uheld under madlavning.

14. august 2024
Foto: DGI Arkiv

Holbæk i sigtekornet – kom med til DM i Pistolterræn 2024

Skydning er en idræt, som udfordrer koncentration, præcision og ro. Samtidig er skydning også en idræt med masser af action, der sætter evnen til at præstere under tidspres på prøve.
Lørdag den 17. august og søndag den 18. august lægger Igelsø Grusgrav ved Holbæk jord til DM i Pistolterræn, hvor Danmarks bedste pistolskytter står klar til at kæmpe om sejren. Både presse og tilskuere er velkomne.

13. august 2024
Foto: ABW

Holbæk Kommune omlægger til urørt skov

Politikerne vil styrke biodiversiteten i Holbæk Kommune. Det skal blandt andet ske ved at omlægge kommunens egne skove til urørt skov.
Den nye retning markerer et vigtigt skridt for Holbæk Kommune i bestræbelserne på at beskytte og forbedre naturens mangfoldighed. Beslutningen om omlægning blev truffet i 2020, og Udvalget for Klima, Miljø og Natur har nu godkendt forvaltningsplanen for, hvordan kommunens 250 hektar skov over de næste 10-15 år bliver omlagt til urørt skov.

12. august 2024
Shelters nær Holbæk. Skærmprint fra udinaturen.dk

42 nye shelters er klar – og flere er på vej

Samtidig med at efterspørgslen vokser, er Naturstyrelsen gået i gang med at bygge op mod 300 nye shelters. De første 42, der nu står klar, giver endnu flere mulighed for at opleve en nat i naturen.
Særligt på Sjælland, Bornholm og i områderne omkring byerne, er efterspørgslen stor. Størst er den omkring hovedstaden, og derfor bliver i alt 50 af de planlagte 300 nye shelters placeret her.
De allerede etablerede shelters kan bl.a. findes i Søhøjlandet ved Silkeborg, i Nordsjælland, Vestjylland og flere steder i hovedstadsområdet.

12. august 2024
Foto: ABW

Nu afprøver 38 kommuner ryge- og nikotinstoptilbud til børn og unge

Sundhedsstyrelsen udmøntede i starten af juli en ny pulje penge til at udvikle ryge- og nikotinstoptilbud til børn og unge. I alt gives der 58,5 mio. kr. til 17 projekter med 38 kommuner, der hermed får midler til at udvikle og afprøve stoptilbud målrettet børn og unge under 25 år. Projekterne starter allerede i 2024 og løber frem til og med 2027.

11. august 2024
Foto: ABW

Lokaltog har afgjort batteritog-udbud

Lokaltog, som er en del af trafikselskabet Movia, og som driver ni lokalbaner på Sjælland og Lolland-Falster, har valgt den togleverandør, som skal levere 14 batteritog, der fremover forventes at køre på Lokaltogs strækninger i Region Sjælland.

10. august 2024