Taler du teater?
Tavshed er guld under en teaterforestilling. Men ofte er der virkelig meget at tale om. Derfor giver ny teaterklub i Holbæk nu rig mulighed for at dele og debattere en god teateroplevelse i fællesskab med andre. Blandt andet en vaskeægte danmarkspremiere.
– Idéen er, at vi sammen får mere ud af teateroplevelsen og skaber et fællesskab omkring dette. Før hver forestilling mødes vi i foyeren og nyder måske et glas vin eller en kop et-eller-andet, og vi sidder sammen, når forestillingen spiller, fortæller Lise Zeuthen.