Teatret Fair Play arbejder hårdt på at være klar, når samfundet åbner op igen. Det er en meget udsædvanlig tid for os alle, skriver de:

Vi arbejder hjemmefra, holder hos orienteret om myndighedernes retningslinjer og benytter os af de digitale muligheder for kommunikation.

UD MED KNUD?

Vi havde planlagt premiere på forestillingen “UD MED KNUD” d. 28. marts. Forestillingen er en CO-produktion med Holbæk Teater. Men grundet Coronavirus og regeringens forbud om at samles mere end 10 personer, blev vi nødt til at udskyde premieren.

Mariehønen evigglad

Forhåbentlig er vi klar til at opføre forestillinger igen i maj måned, hvor forestillingen Mariehønen Evigglad kommer på besøg igen. Mariehønen Evigglad er en CO-produktion med Teatret st. tv. 

Køb billetter

Mariehønen Evigglad. Foto: Per Morten Abrahamsen

UNGE TIL UNGE

Sidste år åbnede Teatret Fair Play op for at unge vækstlagsgrupper kunne ansøge om at få realiseret deres egen teaterforestilling på teatret, under professionelle forhold. Et projekt der er blevet muligt med støtte fra Statens Kunstfond og Talent Holbæk.

Forestillingen går under arbejdstitlen “Enheden” og er en forestilling om en fremtid, hvor du ikke længere selv er ansvarlig for valg af uddannelse – det valg tages i stedet af en specielt tilrettelagt algoritme der, eftersigende, ved alt om dig, og hvilken uddannelse og karriere du bedst vil begive dig i.

Holdet bag forestillingen er igang med manuskript bearbejdelsen og forberedelsen af scenografi.

Prøverne starter i maj måned og forestillingen har premiere d. 13. juni. Forestillingen spiller på Teatret Fair Play frem til d. 18. juni.

Det bliver snart muligt at købe billetter.