Zimmer/Room (Gæstehus) til udlejning
v/ Helle Madsen
Strandmøllevej 196
4300 Holbæk
Mobil: +45 61 78 90 86
Mail: hmadata@hotmail.com
Gæstehuset ligger i gå afstand til Holbæk centrum med udsigt ud over Holbæk fjord. Fra gæstehuset kan man se marinaen, golfbanen samt campingpladsen. På marinaen er der restaurant samt is-hus. Der er ikke langt til indkøb, og hele området byder på skøn natur med mulighed for gå- og cykelture.
Gæstehuset udlejes af privat til overnatning. Gæstehuset er placeret i en separat lille bolig, som indeholder 2 rum med køkken samt eget badeværelse.
Der er fri parkering, fri adgang til internet og rygning tilladt udendørs.
Der er 4 sengepladser, heraf 2 i solid køjeseng.
I køkkenet er der komfur, mikroovn, el-kedel, køleskab samt diverse køkkenfaciliteter.
I haven findes havemøbler til fri benyttelse, og foran huset er der en hyggelig siddeplads, hvorfra man kan nye udsigten ud over fjorden, som kun er 200 meter væk.
Priser
Pr. nat for 2 personer 500 kr. incl. sengelinned og håndklæder.
For flere end 2 personer, 100 kr. pr. person udover de 2.
Der er ikke morgenmad med i prisen.
Seværdigheder omkring gæstehuset i Holbæk
Naturlandskabet omkring Holbæk er pragtfuldt, og området byder bl.a. på istidsruten – en 390 km lang cykelrute, der kommer forbi seks oplevelsescentre i det nordvestsjællandske istidslandskab.
Istidsruten er en unik historiefortælling om Holbæk og omegn. Istidsruten er stedet, hvor du kan opleve Danmarks tilblivelse for mere end 20.000 år siden. Du kan se, hvordan isen har formet landskabet og bevæge dig frit i det område, der engang bare var en bunke grus og sten, der var blevet flyttet ned med isen fra nord.
I Holbæk Kommune kommer Istidsruten forbi både Brorfelde, Åmosen, Skarresø, Lammefjorden og Holbæk fjord.
Brorfelde er et naturvidenskabeligt oplevelsescenter kendt fra bl.a. tv-julekalenderen Julestjerner. Her kan hele familien tage på en rejse til Jordens indre. Der er guld i bakken på Observatoriet i Brorfelde, og guldet er gruset og det omkringliggende istidslandskab. Men hvor kommer det fra? Og hvad gemmer der sig i Jordens lag?
Naturpark Åmosen var den første naturpark, der opnåede mærket Danske Naturparker. Store Åmose var udgangspunktet og i dag omfatter naturparken 8.000 ha omkring Åmose å og de omkringliggende moser og søer.
Holbæk ved vandkanten
Skarresø i Jyderup er en 194 ha (knap 2 km2) stor sø. Den er forholdsvis lavvandet med en gennemsnitslig dybde på blot 2,6 meter. Mod syd har søen afløb til Halleby Å, der har forbindelse til Tissø og herfra videre ud til Storebælt.
Lammefjorden er en fjordarm på Isefjorden i Odsherred nordvest for Holbæk. Efter inddæmning og tørlægning i starten af 1900-tallet er det meste nu landbrugsland, hvorfor bl.a. kommer de kendte Lammefjordsgulerødder. Lammefjorden dækker både over det inddæmmede område og den resterende fjord (nord for Tuse Næs).
Holbæk fjord finder du i den sydvestlige del af Isefjorden. Mod øst går Holbæk Fjord ud til Inderbredning, der via Vesterløb og Østerløb rundt om Orø har forbindelse til selve Isefjorden. Syd for fjorden ligger Holbæk, og nord for ligger Tuse Næs.
sølvpartner