Orøfærgen skal til sit årlige sundhedstjek på værftet i Assens søndag d. 3. april kl. 12.00. Som altid skal færgen have lavet malerarbejde og almen vedligeholdelse. Denne gang skal den også have nye branddøre og nyt lanternesystem.

I år har man lejet Smålandshavet af Lollands Kommune. Den kan tage gående, cykler og motorcykler, men kun 6 personbiler. Der vil ikke være muligt at lastbiler eller traktorer med over. Her henviser man i stedet til Østre Færge.

Der sejles efter normal fartplan, dog sejles afgangene kl. 21.30 og 22.00 ikke, mens Orøfærgen er væk.

Orøfærgen forventes at være hjemme og gå i drift igen lørdag d. 9. april kl. 07.45. Planen kan dog ændre sig, afhængig af arbejdet på Assens Skibsværft og vejrforhold.

Kilde

Foto: ABW