Teatret Fair Play
Borchsvej 3
4300 Holbæk
Tlf. 59 43 85 95
fairplay@fairplay.dk

Følg Teatret Fair Play på Facebook

Oplevelser, der gør os rigere!
Teatret Fair Play er Holbæks hyggelige og intime teater for børn, unge og voksne.

Teatret Fair Play byder indenfor til professionelle forestillinger, der giver dig oplevelser, du ikke får andre steder.

En tur i teatret kan være mange ting – det kan være bevægende, underholdende, spændende og sjovt – det gode teater bringer følelser frem og gør dig klogere på dig selv og andre. Teater gør os med andre ord til rigere mennesker.

Se det aktuelle program

Grundlagt i 1972
Teatret Fair Play blev grundlagt i 1972 og har eget hus og scene i centrum af Holbæk. Siden 2010 har Teatret Fair Play været egnsteater i Holbæk Kommune, og det betyder et stort fokus på at tilbyde kommunens borgere et stort og varieret udbud af kvalitetsteater, især for børn og unge. Derudover turnerer Teatret Fair Play i hele Danmark samt i udlandet.

Kursus- og praktikforløb
Hvis man selv går rundt med skuespillerdrømme, kan man prøve Teatret Fair Plays unikke skuespillerpraktik. Her kan man få en smagsprøve på, hvad det vil sige at være professionel skuespiller. Praktikforløbet består af arbejde med kroppen, herunder kropssprog, vejrtrækning og stemme, samt improvisation og tekster, herunder monologer – alt det, der ligger bag den færdige forestilling. Praktikforløbet er målrettet elever fra 9. klasse og op.

Teatret Fair Play driver Holbæk Drama College i samarbejde med Holbæk Teater og Stenhus Gymnasium. Holbæk Drama College er et treårigt scenisk kursusforløb, der tages sideløbende med en gymnasial uddannelse.

Her kan man udvikle sit talent for drama og skuespil i et professionelt miljø. I kraft af det tætte samarbejde med de andre elever, etableres der en god ramme for udfoldelse af potentiale og personlig udvikling.


premiumpartner