Kirkerne i Holbæk kommune

Holbæk Provsti
Hellestrupvej 38, Sønder Asmindrup
4390 Vipperød
57 80 28 70
holbaek.provsti@km.dk

Gudstjenester
Langt de fleste kirker i kommunen har gudstjeneste hver søndag. Du kan finde dit lokale sogn på provstiets hjemmeside, holbækprovsti.dk. Her finder du også oplysninger om din kirkes andre arrangementer.

Fælles kirkekontor
På din lokale kirkes hjemmeside finder du oplysninger om, hvad du skal gøre, hvis du skal anmelde en fødsel eller mangler en personattest. Ellers kan du altid kontakte Det fælles Kirkekontor i Sortebrødreklostret, Klosterstræde 2A i Holbæk. Telefon 5945 0581. Åbningstid: Mandag-fredag kl. 10.00-13.00 og torsdag kl. 16.00-17.30.

Kirkekoncerter og arrangementer
Kirkerne danner ramme om en lang række andre arrangementer året rundt. Kirkerummet har med sit orgel og sin akustik og stemningsfulde arkitektur og indretning gode forudsætninger for musikalske oplevelser, både klassisk og moderne.

Omkring kirkerne sker der også en masse gode ting. For eksempel lægger sognegårdene lokaler til alt fra fællesspisning og strikkecafé til babyrytmik.

Sorggrupper
Kirkerne tilbyder også sorggrupper for forældre i alle aldre, yngre efterladte samt enker og enkemænd. Der findes sorggrupper i bl.a. Vipperød Sognegård, Svinninge Sognehus og Tuse Kirkehus. Find flere oplysninger på holbækprovsti.dk

Om Holbæk provsti
Holbæk provsti arbejder for at styrke det lokale kirkeliv. Provstiet hører under Roskilde Stift og rummer 24 sogne med 32 kirker, fordelt på 18 pastorater. Provsten hedder Detlef von Holst.

 

sølvpartner