Har du lyst til at tilbringe sommeren på Observatoriet? De leder efter nytænkende, involverende, fleksible formidlere i alle aldre til vores timelønnede guidekorps. Sammen med deres naturvejledere, er det guidekorpset, der står forrest, når vi inspirerer deres gæster til at gå på opdagelse i alt mellem himmel og jord – og lidt til.

Ta’ Observatoriets gæster med på en opdagelsesrejse

Du er den første person vores gæster møder, når de besøger Observatoriet, så du sætter tonen for gæstens oplevelse. Gæsterne forventer, at du kender Observatoriet og kan fortælle om livet på stedet.

Som guide bliver du en del af et stærkt, loyalt team, som arbejder sammen om at skabe den bedste oplevelse for Observatoriet gæster. Det er derfor utroligt vigtigt, at du er udadvendt, positiv, imødekommende og ekstremt servicemindet. Du kan fange børnenes opmærksomhed, såvel som de voksnes, igennem begejstrende formidling om bl.a. Observatoriets bygninger, landskaber og aktiviteter.

Har du viden indenfor geologi, astronomi, natur og teknik er det en fordel, men ikke et krav. De regner dog med, at du har lyst til at sætte dig ind i naturvidenskabens verden, arkitektur, rumfart el.lign.

Arbejdsopgaverne vil spænde vidt fra rundvisninger, udførsel af skoletjenester, særarrangementer, modtagelse af gæster, salg ved centrets kiosk og praktiske opgaver i forbindelse med arrangementer og events.

Som guide hos dem ser de gerne at, du

Kan byde ind til en del vagter i sommeren 2021
Er entusiastisk og formår at begejstre dit publikum
Kan formidle viden på en fængslende måde
Er villig til at blive formet i vores formidlingsstil
Er sulten efter at tilegne dig ny viden
Har lyst til at indgå i en bred vifte af opgaver, hvor ingen opgaver er for små
Kan håndtere grupper alene og få øje på ting, der skal gøres, når der ikke er gæster
Er smilende, nysgerrig og særdeles serviceminded
Brænder for at formidle Observatoriet i Brorfeldes historie og den naturvidenskabelige verden
Har adgang til en bil, da observatoriet ligger lidt afsides

Observatoriet i Brorfelde er Holbæks smukkeste arbejdsplads

Observatoriet i Brorfelde er et naturvidenskabeligt opdagelsescenter, hvor vi gør udforskningen af universets hemmeligheder til en håndgribelig, meningsfuld og sjov oplevelse, som giver børn og voksne lyst til at lære mere om astronomi, natur, teknik og geologi. Vores mål er at fascinere, inspirere og engagere gæsterne gennem en utraditionel formidling af høj kvalitet – på alle tider af døgnet.

De værdsætter et fleksibelt arbejdsmiljø, hvilket også afspejles i tilrettelæggelsen af arbejdstider, da de både har arrangementer og opgaver i hverdagene, weekenderne, om aftenen og om natten.

De klæder dig naturligvis på, så du bedst muligt kan varetage opgaverne.

Som guide hos dem, kan de tilbyde dig

Erfaring med et varieret udbud af formidlingsaktiviteter og hjælp til at udvikle dig som formidler
At blive en del af et team af entusiastiske studerende og guider med forskellig baggrund
Timeløn efter overenskomst
Holbæk Kommunes smukkeste arbejdsplads

Læs hele stillingsopslaget her (ansøgningsfrist d. 23. maj 2021)

Foto: ABW