Udvalget for Børn og Skole har godkendt rammerne for fremtidens specialklasser i kommunens folkeskoler.
Der skabes højere kvalitet og mindre sårbarhed i de enkelte specialklasser ved at sikre, at de ikke bliver for små. Antallet af specialklassepladser udvides med 10 pladser. Samtidig skal det blive mere gennemskueligt, hvilke typer af specialklasser, folkeskolerne har.
Det er nogle af punkterne i de nye rammer for specialundervisningen, som Udvalget for Børn og Skole onsdag godkendte efter endt høring.
“Det er altid følsomt at ændre på organiseringen af vores specialklasser. Men vi har behov for at skabe nye rammer. Vi skal i første omgang have flere pladser i specialklasserne, så vi kan matche det behov, der er lige nu, og så skal vi gøre det bedre for den enkelte elev. Her betyder det noget, at vi får nogle større og mere gennemskuelige enheder. Det giver bedre muligheder for sparring samt større stabilitet på medarbejdersiden og i forhold til økonomien”, siger Jarl Sabroe, der er formand for Udvalget for Børn og Skole.
Tre mindre tilbud udfases eller omlægges
Som en konsekvens af udvalgets beslutning vil tre mindre tilbud blive udfaset eller sammenlagt med andre ordninger. Udvalget lavede dog en ændring i forhold til forslaget, så T-klassen på Jyderup Skole får længere tid til en udfasning. Tilbuddet skal nu seneste være udfaset ved skoleåret 23/24.
Udover T-klassen i Jyderup vil X-klassen på Kildebjerg Skole blive udfaset som specialklassetilbud senest med udgangen af skoleåret 23/24. Slutteligt omlægges U-klassen Absalon 1. august 2022 til midlertidigt kontaktklassetilbud sammen med gruppeordningen på skolen. Tilbuddet forventes udfaset med udgangen af skoleåret 24/25.
“Jeg har fuld forståelse for, at det er meget sårbart for de enkelte børn. Derfor skal der også laves en individuel handleplan for hver af eleverne, så de fortsat vil modtage den indsats, de har behov for i den nye struktur”, siger Jarl Sabroe.
Udvikling af mellemformer
Som en del af de nye rammer, begynder også et arbejde med at udvikle læringsmiljøerne, så de bliver bedre til at imødekomme børnenes forskellige behov. Det er det, der kaldes mellemformer – altså specialpædagogiske indsatser, som integreres i den almindelige undervisning, så flere elever kan trives og lære i den almindelige skoledag.
”Elever med behov for at komme i en specialklasse, skal i specialklasse. Men der er også flere elever, som kan være med i den almindelige undervisning, hvis vi sikrer, at de på et tidligere tidspunkt får den rette hjælp og indsats. Det bliver en proces, hvor vi også skal have en dialog med skolerne, for at finde ud af, hvad der skal til for at løse den udviklingsopgave”, siger Jarl Sabroe.
Fokus på dialog
Processen i forhold til de nye rammer for specialundervisningen har været kritiseret for at være lukket og uigennemskuelig. Det er en kritik, som Jarl Sabroe og udvalget tager til sig.
”Nogle gange er det sådan, at selve håndteringen skygger for kernen i et forslag. Det synes jeg, har været tilfældet i den her sag. Administrationen begik i bedste mening en fodfejl i forbindelse med den første behandling i november måned sidste år. Det betød, at vi startede skævt. Vi har nu udstukket de overordnede rammer for fremtidens specialklasser, men vi vil i det kommende arbejde med særligt mellemformerne have meget fokus på inddragelse og en bedre dialog”, slutter Jarl Sabroe.
