Alexander B. Larsen og Seeyar Amiri har lavet en ny hjemmeside om forretninger i Holbæk Kommune. Tanken er at hjælpe Holbæks forretninger med at komme bedst muligt igennem corona-krisen.
“Grundstenene til denne hjemmeside startede med min administrerende rolle i en corona-hjælpegruppe på Facebook. Og samtidig så jeg en bekymring fra venner og familie som er selvstændige,” fortæller Alexander.
“Jeg har selv sat det op i alfabetisk orden og inddelt dem i kategorier. Det har taget rigtig lang tid, men hvis man gøre noget, så skal man gøre det ordentligt,” tilføjer han.
Du finder hjemmesiden her: https://www.holbækerhvervsliv.dk. Det er gratis at blive optaget.