Denne aften ser man nærmere på nogle af Universets fartdjævle, når Rasmus Sloth Lindkvist kommer forbi Observatoriet og fortæller om neutrinoer. Det sker d. 9. marts 2022.
Kan undslippe en supernova-eksplosion
Neutrinoer er nogle af de letteste partikler vi kender til, og de er utrolige svære at fange. Derfor er de også nogle af de første partikler, der kan undslippe fra de mest ekstreme dele af Universet – f.eks. lige efter Big Bang eller ved en supernova eksplosion.
I dette foredrag vil man se nærmere på, hvad en neutrino er, hvor i Universet de kommer fra, og hvordan de opfører sig, når tætheden af neutrinoer bliver så stor, at de igen og igen støder ind i hinanden.
Arrangementet bliver til i samarbejde med Folkeuniversitet Tølløse og Brorfelde Astronomiske Vennekreds.
Program:
19:00: Velkomst og præsentation
19:15: Foredrag
20:45: Kaffepause
21:15: Besøg i Discovery Dome, og hvis vejret tillader det, observationer ved Brorfelde Astronomiske Vennekreds.