Holbæk Kommune har brug for nye kræfter, der kan bidrage til arbejdet på grønne områder i om omkring skoler og institutioner samt parker og grønne områder ved kommunens bygninger.
I Kommunal Drift – Drift & Vedligehold er der ca. 130 medarbejdere fordelt på 5 teams på 3 områder.

Medarbejderne i de enkelte teams arbejder typisk med grønne områder, entreprenørservice, ejendomsservice og håndværkeropgaver. Flere opgaver kræver, at de enkelte teams arbejder sammen.

De er optaget af, at borgere og brugere får en god oplevelse, når de bruger områderne – uanset om det er en park, idrætsområde, institution eller ældrecenter. De lægger derfor vægt på en service- og løsningsorienteret tilgang, og at opgaverne efter behov kan løses enten af den enkelte eller i et samarbejdende team. Det betyder også, at de arbejder med kommunikationen med brugeren og i retning mod at måle konkret på, i hvilket omfang de lykkes med det.

Dine opgaver

Medarbejdere i Drift & Vedligehold, team for parker og grønne områder har dagligt opgaver, der ligger inden for disse områder:
Græsklipning
Ukrudtsbekæmpelse
Træpleje
Beskæringsopgaver
Derudover deltager medarbejderne i vintervedligeholdelse

Din profil

Du har nogle års erfaring med pleje af grønne områder og du har tidligere vist, at du mestrer at føre flere samtidige opgaver sikkert i havn. Du er en god kommunikator, og du kan skabe forståelse for de prioriteringer, der er en del af arbejdet.

Du er god under tidspres og kan jonglere med flere bolde på samme tid. Du kan arbejde selvstændigt og kan arbejde fleksibelt med mange interessenter, og så trives du absolut bedst, når du lykkes sammen med andre.

Da du skal servicere enheder på tværs af kommunen, skal du have gyldigt kørekort (som minimum kategori B) og gerne trailerkort (kategori E).

Du er ambitiøs, fleksibel, serviceminded og du løser dine opgaver med gåpåmod og energi – og så møder du verden med et smil.

De tilbyder

Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor der er fokus på høj kvalitet og effektivitet. Du får mulighed for at sætte dit eget præg på dagligdagen sammen med dine kolleger. Du får en spændende og varieret arbejdsdag i et tværfagligt miljø med en bred kontaktflade udadtil i organisationen. Dine primære samarbejdspartnere vil være andre medarbejdere og de mange andre brugere på tværs af hele kommunen.

I stillingen er der mulighed for at vise dine faglige kompetencer i en kompleks organisation, hvor der også er arbejde uden for dagtimerne.

Læs hele stillingsopslaget her (ansøgningsfrist d. 25. maj 2021)

Foto: ABW