J & V Malerservice i Gislinge søger løbende bygningsmalere til opgaver i Vestsjælland og København. Har du svendebrev og gerne flere års erfaring med jobbet, er du kvalitetsbevidst med flair for detaljen og finish i godt håndværksarbejde, så er du hjerteligt velkommen til at søge.

Firmaet har brug for folk med erfaring fra nybyggeri, opsætning af filt og almindelige maleropgaver. Erfaring med sprøjtespartelanlæg er et ekstra plus.

Skal du med på holdet, har du kørekort, er mødestabil og kan møde kl. 6. Du kan arbejde selvstændigt samt i teams, og du er imødekommende og yder en god service hver gang.

Firmaet tilbyder en god lønoverenskomst med malerforbundet, mulighed for samkørsel, gode arbejdsvilkår og gode kollegaer. 

Tilfredse kunder
J & V Malerservice svinger penslen i alle rum inkl. vådrum i dit private hjem og på kontoret. De stiller op med mandskab og den rette mængde maling, hvad enten du har brug for at få malet et enkelt værelse, en kontorbygning eller et helt lejlighedskompleks.

Trænger hele din private bolig til en grundig omgang med malerpenslen, eller har du blot brug for at få malet børneværelset? J & V Malerservice varetager både små og store forandringer i dit hjem og sætter farve på din tilværelse. Med nymalede køkkenlåger vil dit køkken fremstå som splinternyt.

Du kan se en masse gode anmeldelser på J & V Malerservices Facebookside.

Kontakt:

J & V Malerservice ApS
Teknikvej 7
4532 Gislinge
28953655