Sjællands Teater og Holbæk Musik- & Teaterforening præsenterer en hyldest til Billy Joel: PIANOMAN’EN FRA NEW YORK

Der bliver set tilbage på en musikerkarriere, der har varet ikke mindre end 50 år, når lyden af en pianomand fra New York, legendariske Billy Joel, fylder Holbæk Teater tirsdag den 28. marts kl. 19.30.

Hvem har ikke prøvet at skråle med på ”Uptown girl, She’s been living in her uptown world…” på ét eller andet tidspunkt? Nu kommer historien om dette og mange andre af Billy Joels helt store hits. I foråret 2023 er det nemlig 50 år siden, at sangeren Billy Joel fra New York brød igennem lydmuren med albummet og titelsangen ; ”Piano Man”.

Hele Billy Joels imponerende bagkatalog af hits har derfor været en tur igennem MusicalDanmarks musikalske maskinrum – og resultatet heraf er blevet til hyldestkoncerten ; PIANOMAN’EN FRA NEW YORK – en hyldest til Billy Joel.

PIANOMAN’EN FRA NEW YORK fortæller historien om Billy Joels liv og karriere, om opture og nedture og hvordan en knægt fra Bronx, der helst ville være professionel bokser, i stedet gik hen og blev hele USA’s pianomand med hits som ”Uptown Girl”, ” Just The Way You Are”, ”Tell Her About It”, ”Honesty”, ”New York State Of Mind” og selvfølgelig signatursangen ”Piano Man”.

I dag kan Billy Joel se tilbage på en karriere, som én af de mest populære singer-songwriters – med et albumsalg på over 150 millioner eksemplarer!

PIANOMAN’EN FRA NEW YORK er fyldt med 25 uimodståelige hits, og på scenen bliver sangene fortolket af en suveræn kvartet af professionelle sangere og musikere: Morten Bytofte, Rune Vestergaard Schmidt, Marianne Lewandowski og Niels Rahbech. Sammen vil de byde publikum velkommen til en aften med fed musik, lækker lyd og skøn stemning, sat i scene fra en bar midt på Manhattan.

Billetter til forestillingen købes på www.sjællandsteater.dk 

Pressefoto