Arkitektfirmaet Kullegaard, der har til huse i Kanalstræde i Holbæk, har stor fremgang. Det skriver Licitationen – Byggeriets Dagblad. Kullegaard Arkitekter står for mange projekter i Holbæk, bl.a. Holbæk Havneby, Holbæk Sportsby, Stenhushallen og Plejecenter Samsøvej. Se alle de projekter, som Kullegaard arkitekter er involveret i, her.
Til Licitationen – Byggeriets Dagblad siger direktør og arkitekt Thomas Kullegaard:
“Vi har travlt lige nu og søger konstant nye folk. For nogle år siden var der udfordringer som følge af efterdønninger af finanskrisen. I dag er det de menneskelige ressourcer, der er udfordringen”. Kullegaard Arkitekter har pga. travlheden udvidet med en ny afdeling i Valby.
Læs hele det lange interview med Thomas Kullegaard i Licitationen – Byggeriets Dagblad den 27. oktober 2017 her.