Holbæk Museumsforening arrangerer heldags bustur til ”Danmarks Forsorgsmuseum” i Svendborg samt rundvisning i Ørbæk Kirke torsdag den 3. april 2025.

Turen inkluderer bus frem og tilbage til Svendborg, entre til Danmarks Forsorgsmuseum, rundvisning på museet, tid på egen hånd på museet, frokost på Hotel Ærø i Svendborg, rundvisning i Ørbæk kirke samt kaffe og kringle i Almas Hus.

Forsorgsmuseet er indrettet i den gamle fattiggård fra 1872, som blev nedlagt som Danmarks sidste fattiggård i 1974. Museets formål er at bevare kulturarven og dokumentere socialhistoriske træk. Museet har en fast udstilling og særudstillinger/-arrangementer og har vundet flere priser for sin formidlingsevne og socialhistoriske aktualitet i forhold til sårbare personer.

Vi kører fra Holbæk, Parkeringspladsen ved Borgerservice kl. 8:30 og forventer at være tilbage igen kl. 17:30.

Prisen for turen er kr. 650,- for medlemmer af Holbæk Museumsforening og kr. 750,- hvis man ikke er medlem.

Tilmelding sker ved at sende en mail til adressen

forsorgsmuseet020425@holbaekmuseumsforening.dk

med angivelse af navn på deltagere samt om man er medlem eller ej. Man vil herefter modtage en kvittering for tilmeldingen og hvis der er ledige pladser, bedes man betale det fulde beløb for turen, enten på MobilePay 87854 eller på vores konto 0521 173620. Når betalingen er modtaget, får man den endelige bekræftelse på deltagelse i turen. I tilfælde af, at turen bliver aflyst får man naturligvis det indbetalte beløb tilbage.

Turen gennemføres ved minimum 30 deltagere og der er et maksimum antal på 50 deltagere.

Danmarks Forsorgsmuseum. Foto: Ard Jongsma