Savner du blikfang i din have, skal du lægge vejen forbi Kvanløse, hvor Farmshop Enggaarden bugner af skønne krukker, som er importeret fra Kreta og Vietnam. Lige nu er krukkerne fyldt med farverige sommerblomster, og savner du vand i haven, kan du også finde vandkrukker og små fine solcelle-springvand. Indenfor har de lækkert interiør i form af bl.a. puder, vaser og lanterner. 

Farmshop Enggaarden åbnede i foråret 2016 og har siden arbejdet på at tilbyde kunder fra nær og fjern et stort og spændende udvalg af frostsikre krukker og lækkert boliginteriør til havelivet.

Deres eksklusive design- og vandkrukker fra Vietnam vækker begejstring i alle have/gårdmiljøer og tilbydes i et væld af former og størrelser. Designkrukkerne er unikke hver især, de er 100% håndlavede og udmærker sig ved både farve, form og finish. Ikke to krukker er ens og de skal derfor opleves og udvælges ”live”!

Dit Holbæk var på besøg. 

Foto: JDL