Musikklubben Sidesporet har løftet sløret for programmet for efteråret 2020. Kælderscenen byder på store musikalske oplevelser.
Halfdanskerne hylder danske digtere og visetraditionen, mens frontfiguren i Sort Sol, Steen Jørgensen leverer en solokoncert i intime rammer. Han byder både på Sort Sol-numre samt fortolkninger af for eksempel Joy Division, Leonard Cohen og Kraftwerk.
Erfarne og alsidige Allan Olsen lukker og slukker for året 2020 på Kælderscenen med showet ”På Afveje”, der spænder over hele hans brede sangkatalog.
Niels Bo Sohl Christensen glæder sig over efterårets program med stærke navne på både Rotationen og Kælderscenen.
“Kælderscenen kan også noget særligt. Der er en intimitet på Kælderscenen, vi ønsker at fastholde,” siger han.