Juleglade børn og voksne fyldte pladsen foran No1 søndag d. 24. november. I dagens anledning var pladsen oven i købet udvidet med et afspærret stykke af Sejergårdsvej. Juletræstændingen, som var arrangeret af Lokalforum i samarbejde med Fællesskab Tølløse, var som sidste år et stort tilløbsstykke. Tæt på 500 mennesker var mødt op for at hygge sige hej til julemanden, købe julegran, høre årets juletal eller bare drikke gløgg og spise æbleskiver.
Eftermiddagen forløb perfekt takket være de mange frivilliges store indsats med at få arrangementet stablet på benene. Og så dukkede julemanden op til allersidst – helt som altid i Tølløse.
Tale af Henrik Kristiansen, forstander på Tølløse Privat og Efterskole:
Jeg blev utroligt glad, da jeg blev spurgt om at tale her ved tændingen af byens juletræ lige her, og det gjorde jeg, fordi etableringen af Fællesskab Tølløse og af Kulturmødestedet Nummer 1, er noget af det mest positive der er sket her i byen i nyere tid.
Tænk at gå i gang med at realisere det, man drømmer om, i stedet for at sukke over det man mangler eller kigge misundeligt på det, som andre har.
Det er den tankegang, som gennemsyrer både Tølløse Lokalforum, Kulturmødestedet og Fællesskab Tølløse, og den tankegang kan vi ikke få for meget af.
Og så passer lige præcis dén positive indstilling også godt til årstiden, her hvor vi begynder at se frem imod og glæde os – ikke bare til juleaften – men til hele julemåneden.
For hvad går jul og julemåned ud på? Ja, det kan der sikkert siges mange forskellige ting om, og lige for tiden diskuteres der jo for og imod jul og vinter, så man tror det er løgn – det vil jeg ikke gå ind i, men bare konstatere at for mig er et af julens og julemånedens nøgleord: fællesskab.
I naturen er det en mørk tid, og vi kan let miste humøret, bure os inde i hver sin lejlighed eller hver sit hus og krybe sammen i hver sin mørke krog.
Men vi gør det modsatte. Vi tænder lys i mørket – helt bogstaveligt – og vi tænder lys for hinanden i overført betydning. Vi øver os i at give gode gaver til hinanden, og vi rækker også ud mod dem, der ikke har mulighed for at give noget igen.
Vi arrangerer fester, vi ser julekalendere, går til koncerter, arrangerer sammenkomster, producerer pynt og spiller spil, lidt mere end i andre måneder.
Og vi opdager igen, at det er bedre at være sammen end at være alene.
Og vi opdager igen, at det er mindst lige så godt at give som at få, og at man selv bliver glad at glæde andre.
Jeg ved godt, at vi indimellem synes det bliver for meget af det gode, ed alle de julekalendere, som sendes i fjernsynet, og med alle de opfordringer til godgørenhed og gavmildhed.
Og indimellem kan vi godt tænke, ja, det er da noget underligt noget sådan at spille gode og kærlige og åbne i en enkelt måned, når det slet ikke er sådan vi er, og det slet ikke er sådan livet er resten af året.
Og sådan har jeg faktisk også selv både tænkt og sagt engang imellem. Men her i de senere år er det gået mere og mere op for mig, at det er julemåneden, som har ret.
Juletiden fungerer som en slags brugsanvisning til livet, der fortæller os, at vi ikke er konstrueret til at leve alene, vi er ikke beregnet til ensomhed.
Når livet er godt, og når vi føler os ovenpå og stærke, så er det de andre, vi skal bruge det overskud på. Vi skal ikke bare læne os selvfede tilbage og nyde, hvor gode vi er, men hjælpe, støtte, opmuntre, hvor vi kan — det er meningen med livet, når vi er stærke.
Og så sker det ikke så sjældent, at også den, der virker allermest svag og føler sig svag, kan gå hen og blive til stor hjælp for andre!
Vi anstrenger os i december for at gøre godt mod dem, der har brug for det, vi anstrenger os for at være fredelige og rummelige i forhold til dem, der er anderledes end os selv, og dem der er sat udenfor. Og nogen synes, at det er kunstigt og hyklerisk sådan at spille god i december.
Men det er december, som har ret, og resten af årets måneder, der tager fejl, hvis de ikke ligner december. Livet er til åbenhed og ærlighed, livet er til for at dele styrker og svagheder. Livet trives, når der er hjælpsomhed og forskellighed.
Og når det lykkes at give plads til åbenhed, ærlighed, fællesskab, hjælpsomhed og broget forskellighed, så følger vi livets brugsanvisning, og så bliver det så godt, som det nu overhovedet kan.
Lad os derfor tænde byens træ, mens vi glæder os over, at målet med julen er åbenhed, fællesskab, venskab og varme — og jul hele året!
