Kom til Holbæks hyggeligste julemarked den 9. og 10. december kl. 11-16.
Museet byder indenfor til et væld af forskellige boder med lokalt kunsthåndværk som strik, filt, smykker og keramik og delikatesser som rom, knas, øl og lækre fødevarer. I år besøger Kabyssen – The Pantry også julemarkedet, så der er mulighed for at købe bøfsandwich og flæskestegssandwich.

Smag også vores berømte gløgg og besøg madammerne i Kramboden, som altid er klar med en sludder og spændende varer.

Igen i år er der mulighed for at deltage i jule-teater-banko og historieoplæsning og Holbæk Byorkester sørger for den rette julestemning.

Det er for hele familien og der er gratis adgang i denne weekend. Bemærk dog, at der kun er adgang til jule-teater-banko via billetter købt på vestmuseum.billetexpressen.dk

I resten af december, sidste åbningsdag er den 21. december, er museet åbent tirsdage, torsdage, lørdage og søndage kl. 10-16.

Kik ind i museumsbutikken, hvor der er et særlig sort udvalg af gaveideer både til julegaver og til værtinden.

Til børnene er der arrangeret en sjov findeleg ”Hjælp Nissen”, hvor de kan hjælpe den glemsomme nisse med at finde sine ting. Findelegen er særlig velegnet til børn på 4-10 år og det er gratis at deltage, når der er købt billet til museet. Børn under 18 år har gratis adgang.

Julemarked i Kramboden på Holbæk Museum. Foto: Museum Vestsjælland