Julen er jo traditionernes tid, så det er med største glæde at Mark & Christoffer for sjette år i træk gæster Tølløse No1 med deres sublime julekoncert, som handler om meget andet end jul. Det sker den 8. december kl. 14-16.00
Du får en fænomenal musikalsk oplevelse, med masser af hygge, fremragende sang og guitarspil fra de to synnejyske gutter.
Når Mark & Christoffer sætter sig ved siden af hinanden med hver deres guitar og begynder at spille, sker der noget næsten magisk. Rent musikalsk kommer vi vidt omkring, da deres repertoire indeholder både sange fra ind-/udland.
Den særlige kemi, der er mellem de to gutter, de venskabelige drillerier og den lunefulde humor omfavner og smitter af på publikum, og mellem sangene slår de to knejte over i klingende sønderjysk.
I 2024 kan Mark & Christoffer fejre 25 års jubilæum Deres mangeårige makkerskab og venskab mærkes tydeligt.
Gavesækken er, som altid, fuld af musikalske julelækkerier med en god blanding af velkendte klassikere og nyere julehits. Duoens fortolkninger er fyldt med hjertevarme.
Julekoncerten er også et tilbageblik på det forgangne år og indeholder et hyldestmedley til en kunstner, der fortjener at blive hyldet/æret. Således er koncerten altid ny og vedkommende – og samtidig fuld af traditioner.
Mark & Christoffer er garant for, at publikum går fra ÅRETS HYGGELIGSTE JULEKONCERT med den gode rare julestemning helt ind i inderste hjertekammer.