Holbæk, Odsherred og Kalundborg kommuner går igen sammen for at afholde en jobmesse for hele Nordvestsjælland.

Det er anden gang, at de tre kommuner går sammen om at afholde en fælles jobmesse for hele Nordvestsjælland.

Jobmessen bliver afholdt onsdag den 5. marts i Vallekilde-Hørve Fritidscenter, Idrætsvej 3, 4534 Hørve, kl. 13.00-15.00.

Jobmessen byder på en lang række af virksomheder, lokale uddannelsesinstitutioner og kursusudbydere, der står klar til at møde interesserede borgere på jagt efter nyt arbejde, ny uddannelse eller inspiration til opkvalificering til det næste job. Så det er forventningen, at mange jobsøgende vil kunne finde nye jobmuligheder direkte på messen.

I genvalget af Vallekilde-Hørve Fritidscenter er der lagt vægt på god plads i idrætshallen til alle de deltagende virksomheder og dermed også god plads til de besøgende, der gerne vil møde virksomhederne. Der er gode parkeringsmuligheder for alle deltagere i egen bil og kort afstand fra Hørve Station

Messen er åben for alle, der enten er ledige, søger job på del- eller fuldtid, eller som ønsker sig et nyt job, måske tættere på bopælen.

Se mere om messen her:

(6) Jobmesse 2025 🤝👷👩‍💻🧑‍🔧 | Facebook

Credit: DALL·E SDL