Jagten på Holbæks historie er en byvandring i eget tempo for hele familien. Byvandringen er beskrevet i et hæfte med historier og fotos fra byen. Et medfølgende kort er markeret med stop ved de steder, hvor der er en særlig god historie. Den kan være om, hvorfor byen hedder som den gør, om specielle huse eller om mærkværdige begivenheder. Der er også anbefalinger til at kikke op og lægge mærke til smukke, skæve og anderledes detaljer på byens huse.
Ved udvalgte stop er der en quiz, som familien kan løse sammen. Når hele turen er gået, og alle quizspørgsmål er løst, er kodeordet klaret. Turen rundt i byen inkl. quiz tager 1-1½ time. Den er velegnet til mindre grupper på 2- 6 personer.
Køb Jagten på Holbæks historie på Holbæk Museum i museets åbningstid og så er det helt op til jer, hvornår I går turen.
























