Holbæk Kommune inviterer til borgermøde om forlængelse af Skagerakvej torsdag den 26. august kl. 19.

Der har i mange år været planer om en forlængelse af Skagerakvej til Munkholmvej for at aflaste Oldvejen. På nuværende tidspunkt er projekteringen for vejforløbet i gang.

For at kunne præsentere konkrete planer, få lokale input til projektet og ikke mindst dialog om projektet, inviterer Holbæk Kommune til borgermøde.

Borgermødet bliver afholdt torsdag den 26. august kl. 19:00-21:00, på Kanalstræde 2 i Holbæk.

Da COVID-19 stadig medfører restriktioner og krav til afstand, er tilmelding nødvendig.

For at melde dig til mødet, skal du sende en mail til Senior Projektleder, Lars Brandt Christensen, på larc@holb.dk I mailen skal du skrive det fulde navn og adresse på alle, du ønsker at tilmelde.

Foto: ABW