Den 3. oktober kan du opleve en helt ny og anderledes side af bandet Infernal. Ved denne intimkoncert med Lina Rafn og Paw Lagermann er der nemlig blevet skruet en anelse ned for den power, som de ellers begge plejer at optræde med.

Skærmbillede 2015-09-02 kl. 19.18.44I stedet vil aftenen byde på underholdende anekdoter fra en 17 årig lang karriere med Infernal og private iagttagelser omkring livet på både godt og ondt.

De to optrædende vil spille nogle af deres største hits og muligvis nogle mindre kendte numre, hvilke i sammenspil med de underholdende fortællinger skal danne rammen om en hyggelig aften.

Der sker den 3. oktober kl. 20 i Holbæk Teater. Billetter kan købes her.