Virksomheder i Holbæk Kommune, der gør en indsats for, at mennesker med fysiske, psykiske eller sociale udfordringer bliver en del af arbejdsmarkedet, skal anerkendes. Derfor uddeler Holbæk Kommune i foråret 2023 en CSR-pris, hvor formålet er at hylde virksomhederne for deres indsats og inspirere andre til at gøre det samme.

Frem til den 15. februar har borgere og virksomheder kunnet indstille virksomheder til at komme i betragtning til CSR-prisen. Et bedømmelsesudvalg har gennemgået alle de indkomne forslag og efterfølgende udvalgt tre virksomheder:

Bauhaus Holbæk
EBH Byg
Gislinge Mureren

Hvem skal have CSR-prisen?
Det kan du være med til at afgøre. Her kan du se en kort video med hver af de tre kandidater. Og her kan du også afgive din stemme, hvilket skal gøres senest onsdag den 22. marts.

Vinderen afsløres på kommunens jobmesse, der afholdes tirsdag den 28. marts i BOXEN, Østre Havnevej 11, 4300 Holbæk.

Foto: ABW